Colon irritabile (IBS): Udredning og behandling

Guideline

Download guideline  FA word FA pdf
Anbefalinger

IBS udredning flowchart

 

ibs behandling flowchart

 

ibs behandling tabel1

 

Evidensniveau (EL) og rekommandationsgrad (RG) for kliniske rekommandationer

Vurdering af evidensniveau (EL, 1 – 5) og rekommendationsgrad (RG, A-D) følger Centre for Evidence Based Medicine, University of Oxford

# Klinisk rekommandation EL
  Udredning  
1 IBS diagnosen kan stilles som en positiv diagnose hos patienter, der opfylder Rom III kriterierne, har normal objektiv undersøgelse, normal CRP og hæmoglobin og fravær af alarmsymptomer 2b
2 Patienter med IBS og diarré bør undersøges for cøliaki 3a
3 Patienter med IBS og diarré skal ikke rutinemæssigt have undersøgt fæces for tarmpatogene parasitter  3b
4 Patienter med IBS skal ikke rutinemæssigt have foretaget pusteprøve for bakteriel overvækst  4
5 Hos patienter <40 år med IBS symptomer og diarré kan en normal fæces calprotectin med stor sandsynlighed udelukke IBD 2b
6 Laktasegentesten udføres ved bestyrket klinisk mistanke om laktosemalabsorption 1c
7 Testbehandling med colestyramin kan forsøges hos patienter med svær IBS-D for at screene for galdesyremalabsorption 1c
8 Endoskopi anbefales ikke rutinemæssigt i udredningen af IBS 4
  Behandling  
9 Motion 3 gange ugentligt af moderat intensitet kan hos særligt motiverede patienter reducere symptomer og øge QOL 1a
10 Low FODMAP diæt kan forsøges hos motiverede patienter under diætistvejledning.    I korttidsstudier hos selekterede patienter kan diæten formentlig reducere oppustethed og smerter og øge QOL. 1b
11 Traditionelle diætråd (Svensk IBS diæt) kan reducere symptomerne lige så godt som low FODMAP diæt 1c
12 Glutenfri diæt. Der er ingen klinisk relevant effekt af glutenfri diæt hos patienter med IBS 1b
13 Probiotika er uden klinisk betydningsfuld effekt på symptomerne ved IBS 1a
14 Psyllium kan muligvis reducere IBS symptomer (global effekt) 1a
15 Akupunktur er ikke bedre til at reducere IBS symptomer end placebo-akupunktur 1b
16 Loperamid kan anvendes til at nedsætte afføringsfrekvensen af IBS-D patienter 1c
17 Ondansetron kan reducere urgency, oppustethed og afføringsfrekvens ved IBS-D (kun 1 RCT) 1b
18 Questran har ikke effekt ved IBS-D uden galdesyremalabsorption 4
19 Traditionelle osmotiske (dog ikke laktulose) og stimulerende laksantia kan anvendes ved IBS-C 5
20 Linaclotid har effekt på obstipation og smerter ved IBS-C 1b
21 Prucaloprid kan anvendes til obstipation ved IBS-C 5
22 Pebermynteolie kan reducere mavesmerter hos patienter med IBS 1b
23 Spasmolytika af hyoscintypen kan medføre let reduktion af mavesmerter 1a
24 Lavdosis TCA kan reducere mavesmerter hos patienter med IBS 1a
25 SSRI har en vis ’global’ effekt ved IBS 1a
26 Rifaximin anbefales ikke til behandling af oppustethed pga. begrænset og kortvarig effekt 1b
27 Simeticon/dimeticon anbefales ikke, da det aldrig er testet på patienter med IBS 5

  

  

Indledning

Ca. 10-16 % af voksne danskere har symptomer foreneligt med IBS [1, 2]. IBS er hyppigst i 20 til 40-årsalderen, men ses også hos børn og ældre. IBS medfører nedsat livskvalitet og påvirket social- og arbejdsliv og er omkostningstung for samfundet. Der er ingen øget dødelighed eller øget cancerrisiko ved IBS. Årsager og patogenese er uafklarede, men mulige mekanismer er bl.a. forstyrrelse af tarmens motorik og nervesystem samt dysbiose.  Der er en familiær forekomst, men det er uafklaret om det er genetisk eller miljømæssigt betinget. Kvindeligt køn er en risikofaktor og IBS kan opstå efter en akut gastroenteritis (post-infektiøs IBS).

Symptomer ved IBS/klinisk billede

Patienterne klager over periodevise eller kroniske mavesmerter eller ubehag i maven og ledsagende ændringer i afføringens hyppighed eller konsistens. Mænd har i højere grad end kvinder diarré og mindre hyppigt obstipation. Smerterne kan præsentere sig som anfald, der kan fejltolkes som akut abdomen. Oppustethed er ofte et dominerende symptom. Mange patienter er generet af forstyrret defækation (urgency, øget brug af bugpresse eller følelsen af inkomplet tarmtømning). Der er et betydeligt overlap mellem IBS, funktionel dyspepsi og refluks og ekstraintestinale symptomer som træthed, urinvejssymptomer og smerter; især hovedpine, rygsmerter og dyspareuni, ses. Comorbid angst eller depression er hyppig og forværrer IBS symptomerne. IBS er associeret til kronisk træthedssyndrom og bodily distress syndrome.

Hvordan stilles diagnosen IBS?

IBS udredning flowchart

Diagnosen stilles positivt på baggrund af genkendelse af det velbeskrevne syndrom ved hjælp af symptombaserede kriterier og udelukkelse af organisk sygdom. Organisk sygdom udelukkes ved evaluering af alarmsymptomer, objektiv undersøgelse og et paraklinisk udredningsprogram. Der er ingen biomarkører for IBS. En positiv diagnostisk strategi er i primærsektoren i Danmark vist at være ligeværdig med traditionel eksklusionsdiagnostik inkluderende blodprøver og sigmoideoskopi i forhold til sikkerhed, patienttilfredshed og omkostninger [4].

Symptombaserede kriterier for IBS

Aktuelt anvendes Rom III kriterierne for IBS. Flere systematiske reviews og metaanalyser viser dog at de forskellige symptombaserede kriterier (Manning kriterierne, Rom I og II) kan anvendes ligeværdigt [5, 6]. Sensitiviteten af Rom III kriterierne er i almen praksis i Danmark estimeret til 76 % [7]. I gastroenterologisk ambulatorium i Canada måltes sensitiviteten til 69 %, specificiteten til 80 % [5]. En del af patienterne opfylder ikke strikte Rom III kriterierne, men IBS diagnosen kan stilles på de typiske symptomer og fravær af organisk sygdom. IBS symptomerne fluktuerer og patienter, der på et tidspunkt opfylder kriterierne for IBS, gør det ikke nødvendigvis senere. Klinikeren bør ikke af den grund betvivle diagnosen og iværksætte udredning med mindre symptomerne er væsentligt ændret eller der er opstået alarmsymptomer.

Alarmsymptomer

Alarmsymptomer, der indicerer en grundigere udredning, er familiær disposition til CRC og IBD, vægttab, rektal blødning, anæmi og abnorme fund ved objektiv undersøgelse. Alle patienter med debut af IBS symptomer efter 40-årsalder og patienter i højrisiko for CRC (tidligere CRC, adenomer eller endometriecancer, IBD eller familiær disposition til HNPCC eller FAP) uanset alder udredes i henhold til de nationale retningslinjer for CRC. I henhold til DSGH’s retningslinje for cøliaki bør patienter med 1. grads slægtninge med cøliaki udredes herfor.

Objektiv og paraklinisk undersøgelse

En grundig objektiv undersøgelse samt et minimalt paraklinisk udredningsprogram (hæmoglobin og CRP) tjener formålet at udelukke organisk sygdom. Der er international konsensus om at patienter > 45 år (Danmark: > 40 år) bør tilbydes nedre skopi af hensyn til den højere risiko for CRC. Derudover skal udredningen følge IBS subtype. Der er ikke evidens for rutinemæssigt at tage sænkningsreaktion (SR), thyreoideastatus eller UL af abdomen [8]. Der foreligger ingen studier af værdien af MR tyndtarm, tyndtarmspassage eller kapselendoskopi hos patienter med formodet IBS.

Udredning af IBS-D og IBS-M

De vigtigste differentialdiagnoser til IBS, hvor diarré er dominerende, er cøliaki, IBD, mikroskopisk colitis, galdesyremalabsorption, bakteriel overvækst, giardiasis, laktosemalabsorption og CRC. For patienter, der opfylder symptombaserede kriterier for IBS og er uden alarmsymptomer, er sandsynligheden for organisk lidelse formentlig < 15 % i sekundærsektoren [5, 9]

Cøliaki

Test for cøliaki er vist omkostningseffektiv ved en prævalens af cøliaki over 1 % [10, 11]. Det er fortsat uafklaret om prævalensen hos danske IBS patienter uden alarmsignaler er tilsvarende eller højere end de 0.5-1 %, der ses i baggrundsbefolkningen. Da serologiske tests for cøliaki er tilgængelige og billige, bør testen tilbydes til patienter, der præsenterer sig med diarré (IBS-D og IBS-M).

Fæces calprotectin

Fæces calprotectin (F-Cal) kan anvendes i stedet for CRP til screening for IBD, idet både sensitivitet og specificitet er højere end for CRP og testen er vist at skelne IBD fra IBS med en høj negativ prædiktiv værdi i populationer med en IBD prævalens under 25 % [12, 13]. En F-Cal < 50 µg/g, som er det hyppigst anvendte cut-off i Danmark, reducerer sandsynligheden for at symptomerne skyldes IBD til 1,3 %. Disse patienter skal kun endoskoperes, såfremt IBS ikke er den primære mistanke. Udredning for IBD bør overvejes hos patienter med F-Cal > 50 µg/g. Det skal dog bemærkes, at der er et overlap mellem IBS og IBD især i området 50-200 µg/g ligesom andre inflammatoriske tilstande i tarmen kan medføre forhøjet F-Cal. Omkostnings-effektiviteten er ikke kendt i sekundærsektoren, men i primærsektoren i UK er testen vist at spare endoskopier, hvor mistanken er IBS [14] . Såfremt endoskopi er planlagt, er F-Cal overflødig.

Fæces parasitter

Der er ikke evidens for at tarmparasitter er hyppigere hos patienter med IBS i forhold til raske kontroller i Danmark, snarere tværtimod [15], og fæces undersøgelse for tarmpatogene parasitter er derfor ikke rutinemæssigt indiceret.

Pusteprøve for bakteriel overvækst

Litteraturen på forekomsten af bakteriel overvækst i tyndtarmen hos patienter, der opfylder symptombaserede kriterier for IBS, er præget af stor heterogenitet [16]. Sådanne undersøgelser bør derfor ikke indgå rutinemæssigt i udredningen. 

Laktasemangel

Laktosemalabsorption verificeret ved pusteprøve ses med lige stor hyppighed ved IBS som i den generelle befolkning [17]. Imidlertid rapporterer IBS patienter flere symptomer ved indtagelse af laktoseprodukter end kontroller med laktosemalabsorption [17, 18]. Engelske og svenske guidelines anbefaler derfor eksklusion og reintroduktion af mejeriprodukter ved mistanke om laktoseintolerance frem for diagnostik af laktasemangel.  I Danmark har laktasegentesten fortsat sin berettigelse ved bestyrket klinisk mistanke.  

Galdesyremalabsorption

Der en høj forekomst (~ 25 %) af galdesyremalabsorption hos patienter med IBS-D symptomer [19, 20]. Behandling med colestyramin har dog kun effekt på galdesyremalabsorptionen - og derved diareen - men ikke på de øvrige IBS symptomer [21]. Ved mistænkt galdesyremalabsorption anvendes en testperiode med colestyramin og, såfremt der findes effekt, kan der foretages SeHCAT scanning med henblik på verificering. 

Endoskopi

Koloskopi hos patienter med mistanke om IBS-D kan udføres for at udelukke CRC, og IBD. Der er ikke evidens som kan støtte rutinemæssig koloskopi hos IBS-D eller IBS-M patienter < 40 år uden alarmsymptomer [22, 23].

Udredning af IBS-C

Der er ikke evidens for yderligere udredning af patienten med IBS-C uden alarmtegn, medmindre patienten er behandlingsrefraktær eller har meget svære symptomer. I så fald henvises til DSGH guideline for kronisk forstoppelse.

Kliniske rekommandationer om udredning på mistanke om IBS

Rekommandation

EL

IBS diagnosen kan stilles som en positiv diagnose hos patienter, der opfylder Rom III kriterierne, har normal objektiv undersøgelse, normal CRP og hæmoglobin og fravær af alarmsymptomer

2B

Patienter med IBS og diarré bør undersøges for cøliaki

3a

Patienter med IBS og diarré skal ikke rutinemæssigt have undersøgt fæces for tarmpatogene parasitter 

3b

Patienter med IBS og diarré skal ikke rutinemæssigt have foretaget pusteprøve for bakteriel overvækst

4

Hos patienter <40 år med IBS symptomer og diarré kan en normal fæces calprotectin med stor sandsynlighed udelukke IBD

2b

Laktasegentesten udføres ved bestyrket klinisk mistanke om laktosemalabsorption

1c

Testbehandling med colestyramin kan forsøges hos patienter med svær IBS-D for at screene for galdesyremalabsorption

1c

Endoskopi anbefales ikke rutinemæssigt i udredningen af IBS

4

Hvordan behandles IBS?

ibs behandling flowchart

Behandlingseffekten er generelt lav og højest sandsynligt overvurderet i de ældre studier. Imidlertid er bivirkningerne generelt milde og den mulige symptomatiske effekt relativt stor, hvilket kan berettige behandlingsforsøg. Behandlingsvalg baseret på IBS subtyper er pragmatisk ud fra klinisk erfaring og der foreligger endnu kun få studier. Særligt er betydningen af tidligere svigt med andet præparat uklar. Der er generelt ikke langtidsstudier på IBS behandling. Generaliserbarheden af studierne er dårlig, bl.a. på grund af stærk selektion.

Nonfarmakologisk behandling

Motion er undersøgt i to randomiserede forsøg med i alt 158 patienter [24, 25]. Begge forsøg viste effekt på symptomer og livskvalitet, men der var betydelig selektion og et vist frafald undervejs.    

Probiotika. Mere end 50 randomiserede forsøg har testet den symptomatiske effekt af forskellige blandinger og doser af probiotika. Forskelle i design og i interventionens karakter vanskeliggør evaluering med meta-analyser. De fleste af de 27 studier med blandinger af probiotika viste ingen effekt. Studier på danske patienter har ikke vist effekt. Hovedparten af studierne med lactobaciller og Saccharomyces var ligeledes negative mens 4 af 6 forsøg med bifidobacterier viste positive resultater (global effekt). Samlet set er der meget begrænset evidens for symptomatisk effekt af probiotika [26].

Low FODMAP diæt. LFD er ikke godt nok undersøgt til at en evt. effekt kan estimeres [27]. Fem af seks RCT, hvoraf kun to dobbeltblindede og med studievarigheder fra 2 dage til 4 uger, rapporterede symptomatisk effekt men ingen effekter i objektive mål (afføringsfrekvens/konsistens). Der er ingen langtidsstudier (>4 uger) eller studier af effekten under den anbefalede re-introduktionsperiode. LFD kan reducere IBS symptomerne med ca. 20 % og giver ca. 50 % respondere (50 point reduktion på IBS-SSS) inkl. placeboeffekt.

Traditionelle IBS diætråd. ”Svensk IBS diæt” er mindre indgribende og kan reducere symptomerne lige så godt som LFD (LFD: 22 % symptomreduktion og 50 % respondere vs. 24 % symptomreduktion og 46 % respondere). Der var ikke placebogruppe i studiet, som havde varighed på 4 uger [28].

Glutenfri diæt. Glutenfri diæt har ikke effekt hos IBS patienter. Patienter på LFD får samme øgning i IBS symptomer når de får at vide at de enten får et blindet glutenholdigt testmåltid eller placebo. Symptomøgningen er lige høj uanset om der er meget gluten, lidt gluten eller ingen gluten i testmåltidet [29]. Et randomiseret forsøg af glutenfri diæt til IBS-D patienter viste en klinisk insignifikant effekt (0.25 færre afføringer pr. dag) [30].

Psyllium (loppefrøskaller, HUSK). En meta-analyse baseret på seks forsøg viste heterogenitet og flere symptomfri patienter i den aktive gruppe (terapeutisk gevinst 12%). Denne effekt var ikke længere statistisk signifikant, hvis et lavkvalitetsstudie blev udeladt af analysen [31]. Det er aldrig undersøgt om tilsætning af kalk til psyllium (HUSK med kalk) har effekt på diarré hos IBS patienter.

Akupunktur virker ved placeboeffekt. Akupunktur er undersøgt i flere veldesignede RTC med placebo-akupunktur [32], hvoraf det største randomiserede 230 patienter [33]. Akupunktur og placebo-akupunktur reducerede symptomerne lige effektivt.

Farmakologisk behandling af diarré

ibs behandling tabel1

Loperamid reducerer afføringsfrekvensen ved IBS-D. Loperamid er undersøgt i flere ældre lavkvalitetsstudier og i et godt RCT med 90 patienter [34]. Den terapeutiske gevinst (reduktion i afføringsfrekvens) var 30 % (40 % i loperamidgruppen vs. 10 % i placebogruppen). Der var ingen signifikant effekt på smerter eller oppustethed.

Ondansetron er undersøgt i et placebokontrolleret overkrydsningsforsøg med 120 IBS-D patienter [35]. Ondansetron havde effekt på afføringsfrekvens, urgency og oppustethed, men ikke på smerter.

Colestyramin Ved mistanke om galdesyremalabsorption kan præparatet anvendes som diagnostisk test (se ovenfor) forud for evt. SeHCAT-skanning. I selekterede materialer fra sekundærsektoren har 10 – 33 % af IBS-D patienter tegn på galdesyremalabsorption med patologisk se-HCAT (< 15 % retention) [36] og har på den baggrund effekt af colestyramin. IBS-D patienter med normal se-HCAT eller mild galdesyremalabsorption (10-15 % retention) har ikke effekt af colestyramin. Effekten på IBS-D uden samtidig galdesyremalabsorption er dog ikke undersøgt i store RCT [23].

Farmakologisk behandling af obstipation

Se Tabel 1

Laksantia.

Effekten af polyethylenglycol (PEG) er testet i et placebo-kontrolleret forsøg med 139 patienter. Der var effekt på obstipationen men ikke på smerter [37]. Der findes ingen RCT af effekten af øvrige konventionelle laksantia på IBS-C. Der er et stort overlap mellem kronisk obstipation og IBS-C. Generelt for kronisk forstoppelse er anbefalingerne at starte med osmotisk virkende laksantia (magnesia eller PEG) og supplere med peristaltikfremmende laksantia og denne fremgangsmåde kan også anbefales ved IBS-C. Laktulose har effekt på obstipation, men har flere bivirkninger end de andre osmotiske laksantia, hvorfor præparatet ikke anbefales.

Linaclotid. To amerikanske RCT med > 1600 patienter har vist effekt på antal afføringer, smerter og oppustethed. Effekten på forstoppelsen indtræder indenfor få uger mens effekten på smerter og oppustethed kommer senere (uger – måneder). Den terapeutiske gevinst over for placebo (sammensat endpoint) er i størrelsesordenen 12-15 % [38].

Prucaloprid. Er indregistreret til kronisk obstipation, men kan forsøges ved IBS-C.

Farmakologisk behandling af smerter

Se tabel 1

Pebermynteolie. RCT er få, gamle og med lavt deltagerantal (∑N=357). Til trods herfor er der ved metaanalyser enighed om terapeutisk gevinst [39, 40]. Bivirkninger er sjældne, hyppigst halsbrand, der kan undgås ved at indtage olien i kapselform.

Spasmolytika. Et Cochrane review af 13 RCT (∑N=1392) indeholdt studier af 10 forskellige farmakologiske undergrupper [40]. Kun få af præparaterne er tilgængelige i Danmark. Der var en terapeutisk gevinst sammenlignet med placebo på 12 % (58 % vs. 46 %). Et systematisk review [31] undersøgte effekten af 12 forskellige spasmolytika. Af disse er kun mebeverin (Duspatalin®) og hyoscin (Buscopan®) markedsført i Danmark. Der fandtes ingen effekt af mebeverin (1 RCT med 80 patienter) mens 3 RCT (426 patienter) med hyoscin viste en terapeutisk gevinst på 17%. Der var dog tegn på heterogenitet og risiko for publikationsbias.

Antidepressiva. En meta-analyse fra 2014 konkluderer ud fra 7 RCT (∑N=384) en samlet relativ risiko for vedblivende mavesmerter på 0.62 (95% CI 0.43-0.88). Ved subgruppering sås betydende heterogenicitet blandt SSRI-studierne, men ikke TCA-studierne [41]. Seneste Cochrane review finder SSRI og TCA ligeværdige i behandlingen af IBS, idet SSRI har en signifikant ”global” effekt, men ingen effekt på smerterne [40]. Præparatvalg bør afhænge af patientens IBS subtype, idet TCA kan give forstoppelse mens SSRI kan give diarré. For at reducere risikoen for bivirkninger anbefales lavdosis TCA og laveste normal dosis SSRI [23] (se tabel 1).

Farmakologisk behandling af oppustethed

Se tabel 1

Rifaximin er undersøgt i to store RCT (∑N > 1200 patienter) med IBS-D og IBS-M. Rifaximin anbefales ikke da den terapeutisk gevinst for oppustethed er på højst 10% og der ofte kræves gentagne kure for at holde symptomerne i ro (terapeutisk gevinst for genbehandling nr. 2 og 3 begge på 8 %) [42, 43].

Simeticon. Effekten af simeticon (aktiveret dimeticon) er vanskelig at bedømme da præparatet kun er undersøgt i kombination med andre stoffer til IBS patienter.

Psykologisk behandling 

For patienter, hvor ovenstående behandling ikke har haft tilstrækkelig effekt, kan næste skridt være psykoterapi, kognitiv terapi, relaksation, hypnose. Der findes flere metaanalyser og der er generelt positiv effekt af metoderne til trods for at det har været de sygeste patienter, der er indgået [41, 44, 45]. Generelt er studierne små, af kort varighed og forskellig kvalitet. Særligt mangler effektiv blinding. I Danmark er der ingen tilskud til ovenstående behandlinger ved IBS. Ydermere kan ingen centre i Danmark aktuelt tilbyde behandlingerne og patienterne må selv opsøge terapeuter.

Kliniske rekommandationer om behandling af IBS
 

Rekommandation

EL

Motion

Motion 3 gange ugentligt af moderat intensitet kan hos særligt motiverede patienter reducere symptomer og øge QOL

1b

Diæt

Low FODMAP diæt kan forsøges hos motiverede patienter under diætistvejledning. I korttidsstudier hos selekterede patienter kan diæten formentlig reducere oppustethed og smerter og øge QOL.

1b

 

Traditionelle diætråd kan reducere symptomerne lige så godt som low FODMAP diæt

1c

 

Glutenfri diæt. Der er ingen klinisk relevant effekt af glutenfri diæt hos patienter med IBS

1b

 

Probiotika er uden klinisk betydningsfuld effekt på symptomerne ved IBS

1a

 

Psyllium kan muligvis reducere IBS symptomer (global effekt)

1a

 

Akupunktur er ikke bedre til at reducere IBS symptomer end placebo-akupunktur

1b

Diarré

   
 

Loperamid kan nedsætte afføringsfrekvensen ved IBS-D

1c

 

Ondansetron kan reducere urgency, oppustethed og afføringsfrekvens ved IBS-D (kun 1 RCT)

1b

 

Questran har ikke effekt ved IBS-D uden galdesyremalabsorption

4

Obstipation

   
 

Traditionelle osmotiske (dog ikke laktulose) og stimulerende laksantia kan anvendes ved IBS-C

5

 

Magnesia kan anvendes til obstipation ved IBS-C

5

 

PEG kan anvendes til obstipation ved IBS-C

5

 

Laktulose bør ikke anvendes til obstipation ved IBS-C

5

 

Bisacodyl kan anvendes til obstipation ved IBS-C

5

 

Natrium picosulfat kan anvendes til obstipation ved IBS-C

5

 

Linaclotid har effekt på obstipation og smerter ved IBS-C

1b

 

Prucaloprid kan anvendes til obstipation ved IBS-C

5

     

Smerter

Pebermynteolie kan reducere mavesmerter ved IBS

1b

 

Spasmolytika af hyoscintypen kan medføre let reduktion af mavesmerter

1a

 

Lavdosis TCA kan reducere mavesmerter

1a

 

SSRI har en vis ’global’ effekt ved IBS

1a

Oppustethed

 

 
 

Rifaximin anbefales ikke til behandling af oppustethed pga. begrænset og kortvarig effekt

1b

 

Simeticon/dimeticon anbefales ikke, da det aldrig er testet på patienter med IBS

5

Patientvejledninger

Lang patientvejledning (6 sider)

Kort patientvejledning (2 sider) 

Forfattere og korrespondance

Anders Bak-Christensen, Peter Bytzer (tovholder), Anne Line Engsbro, Janne Fassov, Lotte Fynne, Anne Lund Krarup

Korrespondance:

Professor, overlæge, ph.d. Peter Bytzer, Medicinsk afdeling, Køge Sygehus, Lykkebækvej 1, 4600 Køge

Status
Første udkast   maj 2016
Diskuteret til Aarsmødet aug 2016
Korrigeret udkast okt 2010
Endelig guideline okt 2016
Guideline skal revideres senest okt 2020
Afgrænsning af emnet

Retningslinjen omfatter udredning og behandling af colon irritabile (IBS) hos voksne i gastroenterologisk speciallægepraksis, ambulatorium og hospitalsafdeling. 

Definitioner

IBS er et syndrom, der karakteriseres ved tilbagevendende ubehag eller smerte i maven ledsaget af ændret afføringsmønster. I denne guideline anvendes Rom III kriterierne [3]:

Recidiverende abdominal smerte eller ubehag mindst 3 dage om måneden i de seneste 3 måneder og mindst 2 af 3 følgende:

  • Lindring af smerter/ubehag ved defækation
  • Debut ledsaget af ændring i afføringens hyppighed
  • Debut ledsaget af ændring i afføringens form

Symptomvarighed ≥ 6 måneder.

IBS subtyper

  • IBS-C: Hård eller knoldet afføring* ≥ 25 % af tiden og løs eller vandig afføring** < 25 % af tiden
  • IBS-D: løs eller vandig afføring ≥ 25 % af tiden og hård eller vandig afføring < 25 % af tiden 
  • IBS-M: Hård eller knoldet afføring ≥ 25 % af tiden og løs eller vandig afføring ≥ 25 % af tiden
  • IBS-U: Hård eller knoldet afføring < 25 % af tiden og løs eller vandig afføring < 25 % af tiden

*Hård eller knoldet afføring: svarende til BSSF 1-2
**Løs eller vandig afføring: svarende til BSSF 6-7

Forkortelser

BSSF: Bristol Stool Form Scale, CRC: kolorektal cancer, CRP: C-reaktivt protein, FAP: Familiær adenomatøs polypose, F-Cal: Fæces calprotectin, HNPCC: Heriditær non-polypøs kolorektal cancer, IBD: Inflammatorisk tarmsygdom, IBS: Colon irritabile (irritabel tyktarm, Irritable Bowel Syndrome), IBS-SSS: IBS Symptom Severity Scale, LFD: Low FODMAP diæt, PEG: Polyethylenglycol, QOL: Quality of life, RCT: Randomised controlled trial, SSRI: Selektiv serotonin reuptake inhibitor, TCA: Tricyklisk antidepressivum, UL: Ultralyd

Litteratur søgning

Litteratursøgning i Pubmed er afsluttet februar 2016.

MESH-termer ”Irritable bowel syndrom” fra 2004, ”colonic diseases, functional fra 1970-2003 og fritekstsøgning på ”Irritable bowel syndrome”. Derudover er der søgt ud fra referencelister fra reviews og nationale guidelines fra Europa og USA. EMBASE er søgt for studier, der kun er publiceret i abstract form.

Interessekonflikter

Ej angivet

Referencer

1. Krogsgaard, L.R., A.L. Engsbro, and P. Bytzer, The epidemiology of irritable bowel syndrome in Denmark. A population-based survey in adults <50 years of age. Scand J Gastroenterol 2013. 48(5): p. 523-529.

2. Rasmussen, S., et al., Overlap of symptoms of gastroesophageal reflux disease, dyspepsia and irritable bowel syndrome in the general population. Scand J Gastroenterol, 2015. 50(2): p. 162-9.

3. Longstreth, G.F., et al., Functional bowel disorders. Gastroenterology, 2006. 130(5): p. 1480-91.

4. Begtrup and Engsbro et al., A Positive Diagnostic Strategy Is Noninferior to a Strategy of Exclusion for Patients With Irritable Bowel Syndrome. Clin.Gastroenterol.Hepatol., 2013.

5. Ford, A.C., et al., Validation of the Rome III criteria for the diagnosis of irritable bowel syndrome in secondary care. Gastroenterology, 2013. 145(6): p. 1262-70 e1.

6. Engsbro, A.L., M. Simren, and P. Bytzer, The Rome II and Rome III criteria identify the same subtype-populations in irritable bowel syndrome: agreement depends on the method used for symptom report. Neurogastroenterol.Motil., 2012. 24(7): p. 604-11, e266.

7. Engsbro, A.L., et al., Patients Suspected of Irritable Bowel Syndrome-Cross-Sectional Study Exploring the Sensitivity of Rome III Criteria in Primary Care. Am.J.Gastroenterol., 2013. 108(6): p. 972-980.

8. Cash, B.D., P. Schoenfeld, and W.D. Chey, The utility of diagnostic tests in irritable bowel syndrome patients: a systematic review. Am.J.Gastroenterol., 2002. 97(11): p. 2812-2819.

9. Jellema, P., et al., Systematic review: accuracy of symptom-based criteria for diagnosis of irritable bowel syndrome in primary care. Aliment Pharmacol Ther, 2009. 30(7): p. 695-706.

10. Spiegel, B.M., et al., Testing for celiac sprue in irritable bowel syndrome with predominant diarrhea: a cost-effectiveness analysis. Gastroenterology, 2004. 126(7): p. 1721-32.

11. Cash, B.D., et al., The prevalence of celiac disease among patients with nonconstipated irritable bowel syndrome is similar to controls. Gastroenterology, 2011. 141(4): p. 1187-93.

12. Menees, S.B., et al., A meta-analysis of the utility of C-reactive protein, erythrocyte sedimentation rate, fecal calprotectin, and fecal lactoferrin to exclude inflammatory bowel disease in adults with IBS. Am J Gastroenterol, 2015. 110(3): p. 444-54.

13. Waugh, N., et al., Faecal calprotectin testing for differentiating amongst inflammatory and non-inflammatory bowel diseases: systematic review and economic evaluation. Health Technol Assess, 2013. 17(55): p. xv-xix, 1-211.

14. Pavlidis, P., F.J. Chedgy, and J.A. Tibble, Diagnostic accuracy and clinical application of faecal calprotectin in adult patients presenting with gastrointestinal symptoms in primary care. Scand J Gastroenterol, 2013. 48(9): p. 1048-54.

15. Krogsgaard, L.R., et al., The prevalence of intestinal parasites is not greater among individuals with irritable bowel syndrome: a population-based case-control study. Clin Gastroenterol Hepatol, 2015. 13(3): p. 507-513 e2.

16. Ford, A.C., et al., Small intestinal bacterial overgrowth in irritable bowel syndrome: systematic review and meta-analysis. Clin Gastroenterol Hepatol, 2009. 7(12): p. 1279-86.

17. Farup, P.G., K.W. Monsbakken, and P.O. Vandvik, Lactose malabsorption in a population with irritable bowel syndrome: prevalence and symptoms. A case-control study. Scand J Gastroenterol, 2004. 39(7): p. 645-9.

18. Dainese, R., et al., Perception of lactose intolerance in irritable bowel syndrome patients. Eur J Gastroenterol Hepatol, 2014. 26(10): p. 1167-75.

19. Bajor, A., et al., Increased colonic bile acid exposure: a relevant factor for symptoms and treatment in IBS. Gut, 2015. 64(1): p. 84-92.

20. Slattery, S.A., et al., Systematic review with meta-analysis: the prevalence of bile acid malabsorption in the irritable bowel syndrome with diarrhoea. Aliment Pharmacol Ther, 2015. 42(1): p. 3-11.

21. Fernandez-Banares, F., et al., Systematic evaluation of the causes of chronic watery diarrhea with functional characteristics. Am J Gastroenterol, 2007. 102(11): p. 2520-8.

22. Chey, W.D., et al., The yield of colonoscopy in patients with non-constipated irritable bowel syndrome: results from a prospective, controlled US trial. Am J Gastroenterol, 2010. 105(4): p. 859-65.

23. Chey, W.D., J. Kurlander, and S. Eswaran, Irritable bowel syndrome: a clinical review. JAMA, 2015. 313(9): p. 949-58.

24. Johannesson, E., et al., Physical activity improves symptoms in irritable bowel syndrome: a randomized controlled trial. Am J Gastroenterol, 2011. 106(5): p. 915-22.

25. Daley, A.J., et al., The effects of exercise upon symptoms and quality of life in patients diagnosed with irritable bowel syndrome: a randomised controlled trial. Int J Sports Med, 2008. 29(9): p. 778-82.

26. Mazurak, N., et al., Probiotic Therapy of the Irritable Bowel Syndrome: Why Is the Evidence Still Poor and What Can Be Done About It? J Neurogastroenterol Motil, 2015. 21(4): p. 471-85.

27. Krogsgaard, L.R., M. Lyngesen, and P. Bytzer, [Insufficient evidence of the effect of the low FODMAP diet on irritable bowel syndrome]. Ugeskr Laeger, 2015. 177(18).

28. Bohn, L., et al., Diet Low in FODMAPs Reduces Symptoms of Irritable Bowel Syndrome as Well as Traditional Dietary Advice: A Randomized Controlled Trial. Gastroenterology, 2015. 149(6): p. 1399-1407 e2.

29. Biesiekierski, J.R., et al., No effects of gluten in patients with self-reported non-celiac gluten sensitivity after dietary reduction of fermentable, poorly absorbed, short-chain carbohydrates. Gastroenterology, 2013. 145(2): p. 320-8 e1-3.

30. Vazquez-Roque, M.I., et al., A controlled trial of gluten-free diet in patients with irritable bowel syndrome-diarrhea: effects on bowel frequency and intestinal function. Gastroenterology, 2013. 144(5): p. 903-911 e3.

31. Ford, A.C., et al., Effect of fibre, antispasmodics, and peppermint oil in the treatment of irritable bowel syndrome: systematic review and meta-analysis. BMJ, 2008. 337: p. a2313.

32. Manheimer, E., et al., Acupuncture for irritable bowel syndrome: systematic review and meta-analysis. Am J Gastroenterol, 2012. 107(6): p. 835-47; quiz 848.

33. Lembo, A.J., et al., A treatment trial of acupuncture in IBS patients. Am J Gastroenterol, 2009. 104(6): p. 1489-97.

34. Efskind, P.S., T. Bernklev, and M.H. Vatn, A double-blind placebo-controlled trial with loperamide in irritable bowel syndrome. Scand J Gastroenterol, 1996. 31(5): p. 463-8.

35. Garsed, K., et al., A randomised trial of ondansetron for the treatment of irritable bowel syndrome with diarrhoea. Gut, 2014. 63(10): p. 1617-25.

36. Wedlake, L., et al., Systematic review: the prevalence of idiopathic bile acid malabsorption as diagnosed by SeHCAT scanning in patients with diarrhoea-predominant irritable bowel syndrome. Aliment Pharmacol Ther, 2009. 30(7): p. 707-17.

37. Chapman, R.W., et al., Randomized clinical trial: macrogol/PEG 3350 plus electrolytes for treatment of patients with constipation associated with irritable bowel syndrome. Am J Gastroenterol, 2013. 108(9): p. 1508-15.

38. Videlock, E.J., V. Cheng, and F. Cremonini, Effects of linaclotide in patients with irritable bowel syndrome with constipation or chronic constipation: a meta-analysis. Clin Gastroenterol Hepatol, 2013. 11(9): p. 1084-1092 e3; quiz e68.

39. Khanna, R., J.K. MacDonald, and B.G. Levesque, Peppermint oil for the treatment of irritable bowel syndrome: a systematic review and meta-analysis. J Clin Gastroenterol, 2014. 48(6): p. 505-12.

40. Ruepert, L., et al., Bulking agents, antispasmodics and antidepressants for the treatment of irritable bowel syndrome. Cochrane Database Syst Rev, 2011(8): p. CD003460.

41. Ford, A.C., et al., Effect of antidepressants and psychological therapies, including hypnotherapy, in irritable bowel syndrome: systematic review and meta-analysis. Am J Gastroenterol, 2014. 109(9): p. 1350-65; quiz 1366.

42. Pimentel, M., et al., Rifaximin therapy for patients with irritable bowel syndrome without constipation. N Engl J Med, 2011. 364(1): p. 22-32.

43. Li, J., et al., Rifaximin for Irritable Bowel Syndrome: A Meta-Analysis of Randomized Placebo-Controlled Trials. Medicine (Baltimore), 2016. 95(4): p. e2534.

44. Lee, H.H., Y.Y. Choi, and M.G. Choi, The Efficacy of Hypnotherapy in the Treatment of Irritable Bowel Syndrome: A Systematic Review and Meta-analysis. J Neurogastroenterol Motil, 2014. 20(2): p. 152-62.

45. Li, L., et al., Cognitive-behavioral therapy for irritable bowel syndrome: a meta-analysis. J Psychosom Res, 2014. 77(1): p. 1-12.


Print   Email