Søg
Close this search box.

Koloskopiovervågning af patienter med kronisk inflammatorisk tarmsygdom (IBD) med henblik på udvikling af dysplasi og kolorektal cancer

Hermed følger opdatering af guidelinen fra 2013 om ”Koloskopiovervågning af patienter med kronisk inflammatorisk tarmsygdom (IBD) med henblik på udvikling af dysplasi og kolorektal cancer”

Der er fortsat ikke gennemført randomiserede kontrollerede studier, der kan påvise, om kromoendoskopi- overvågning nedsætter risikoen for, at udvalgte IBD risikogrupper udvikler og dør af kolorektal cancer. Anbefalingerne er derfor systematisk anført som ”kan tilbydes”

På baggrund af vores litteraturgennemgang har vi foretaget en række ændringer/tilføjelser, herunder

  • Kromoendoskopi kan tilbydes patienter efter 8-10 år mod tidligere > 13 års varende ekstensiv colitis ulcerosa
  • Kromoendoskopi kan tilbydes til patienter med 8-10 års ekstensiv colon Crohn
  • Patienter med tidlig debut af IBD < 19 år og > 8 års varende minimum venstresidig colitis ulcerosa udgår som selvstændig risikogruppe
  • IBD patienterne risikostratificeres i 4 grupper med fokus på tidligere fund af IBD- associeret dysplasi. Fund af pseudopolypose betragtes ikke længere som en risiko faktor
  • Den danske guideline medfører betydeligt færre indeks og overvågnings-koloskopier, end der anbefales i ECCO guidelinen. Feks. anbefaler ECCO, at alle IBD patienter skal koloskoperes og biopteres efter 8 års sygdom
  •  VI anbefaler, at man i den individuelle risikovurdering evt medtager andre kendte risikofaktorer som 1) tidlig debut af IBD,  2) vedvarende makro- og/eller mikroskopisk inflammation, 3) IBD patienter med førstegrads slægtninge < 50 år. Dette er også i modsætning til ECCO guidelines, hvor disse risikofaktorer systematisk medfører anbefaling om øget koloskopiovervågning
  • Vedr. valg af endoskopimodalitet er virtuel kromoendoskopi i form af narrow Band Imaging /NBI) nu medtaget  som 2 valgs modalitet
  • De kolorektale læsioner foreslås beskrevet makroskopisk med SCENIC eller FACILE klassifikationen, med udgangspunkt i Paris klassifikationen
  • Flere studier tyder på, at man hos højrisiko grupper feks hos PSC patienter, foruden at tage målrettede biopsier med fordel også kan tage random biopsier. Herved øges sensitiviteten for diagnosticere kolorektal dysplasi og cancer. Til gengæld vil der påvises ”usynlig dysplasi”, der ikke kan ses med kromoendoskopi. Håndteringen af dette fund er anført i guidelinen
  • Påvisningen af et lille IBD-associeret adenom med low grad dysplasi (LGD) medfører ifølge den danske guideline, at patienten kan tilbydes kontrol kromoendoskopi efter 6 og 12 måneder, fordi forekomsten af synkron high grade dysplasi og cancer er forhøjet. Dette er i modsætning til øvrige patienter, der ikke anbefales at blive kontrolkoloskoperet, hvis der påvises et lille sporadiske adenom med LGD. Det er derfor vigtigt, at læger, der koloskopere IBD patienter, er bekendt med disse anbefalinger
  • Endelige har vi udfærdiget en patientinformation, der kan udleveres til de patienter, der tilbydes kromoendoskopi overvågning