Nationalt IBD netværksmøde

TIL IBD INTERESSEREDE KOLLEGER

Planlægningsgruppen har hermed fornøjelsen at annoncere ”Nationalt IBD netværksmøde” for 4. gang.

Det 4. netværksmøde afholdes som et seminar med en overnatning, denne gang fordelt på to hverdage.

Der vil denne gang igen være mulighed for deltagelse af 2 læger og 2 sygeplejersker fra hver afdeling.

    MØDET HOLDES PÅ KURSUSCENTER BROGÅRDEN 

Mandag den 27. april 2020 kl. 16.00 til

Tirsdag den 28. april 2020 kl. 13.00

Formålet med mødet er at skabe et rum, hvor der er ”højt til loftet” om specifikke og relevante IBD emner. Vi håber, at mødets indhold vil være til inspiration for alle og give hver afdeling/IBD team mulighed for at komme hjem med nye ideer.

På baggrund af evalueringen og indkomne forslag efter de første 3 møder er følgende emner valgt:

  • ”Infusionsregimer”
  • ”IBD sygeplejersken – dead or alive”
  • ”Ultralyd i klinikken”
  • ”IBD patientens ønsker om information”

Styregruppen arbejder med de sidste detaljer omkring programmet og foredragsholderne til de enkelte emner, og vi glæder os til at sende det endelige program ud i begyndelsen af det nye år.

Mødet er arrangeret af/ i samarbejde med :

  • IBD Interessegruppe under DSGH:

 Henning Glerup, Torben Knudsen, Lone Larsen, Gitte Pedersen og Signe WIldt

  • IBD interessegruppe under FS 35 gastroenterologiske sygeplejersker:

Anne Berg, Birgitte Blichfeldt, Rikke Edelbo, Jette F. Jensen, Yvonne Krogager, Else K. Mikkelsen, Lene Neergaard ogCharlotte Riddersholm

OBS: Det vil være gratis at deltage i mødet samt overnatning, idet mødet søges sponseret. 

Transporten er for egen regning.

Hold øje med invitationen til et spændende netværksmøde , men sæt kryds i kalenderen ved den 27 / 28 april 2020

Event Properties

Event Date 27-04-2020 4:00 pm
Event End Date 28-04-2020 1:00 pm
Individual Price Gratis
Location KURSUSCENTER BROGÅRDEN
Categories DSGH,IBD,Dansk,Symposium

Location Map