PH.D. Netværksdag 2/9-2021

Kære Kollega

Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi (DSGH) ønsker at bidrage til udvidet kendskab til og samarbejde om forskning på tværs af landet og særligt sikre, at yngre forskere kan mødes og lade sig inspirere samt skabe de vigtige netværk.

DSGH Forskningsudvalget vil derfor gerne invitere yngre læger, der er i gang med eller planlægger at påbegynde et PhD forløb til DSGH PhD Symposium 2021. Medicinstuderende der planlægger eller er indskrevet som Forskningsårsstuderende er også velkomne. 

I forbindelse med netværksmødet får deltagerne mulighed for at mødes med andre forskningsinteresserede, Ph.d. og forskningsårsstuderende fra hele landet

Formålet med mødet er at give de Ph.d.-studerende mulighed for at mødes og fremlægge deres Ph.d.-projekter med gode muligheder for at skabe netværk og meget gerne samarbejder på tværs af landet, sygehuse og afdelinger.

I forskningsudvalget finder vi, at dette kan være en væsentlig mulighed for at fastholde og vedligeholde interessen for samarbejde og forskning i DSGH regi i Danmark, da det er grundlaget for det vækstlag, der er basis for DSGH og DSGH forskning i fremtiden.

Mødet afholdes torsdag 2/9-2021 på Hotel Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding, forud for årsmødet, og det vil derfor være oplagt at deltagerne fortsætter til årsmødet den 3-4/9-2021.

DSGH betaler for afholdelse af kurset (lokaler og forplejning), mens deltagerne selv betaler for overnatning på Hotel Comwell. Det vil sige, at der er en egenbetaling på 1000 kr., som vi håber afdelingen/hovedvejleder vil betale for den ph.d.-studerende. Det forventes at mødet opnår sponsorstøtte fra lægemiddelvirksomheder.

Der er plads til 15 Ph.d.-/forskningsårs-studerende som deltagere, og undervisere vil være inviterede oplægsholdere samt medlemmer af Forskningsudvalget, der består af Jens Kjeldsen (Odense), Lise Lotte Gluud (Hvidovre), Johan Burisch (Nordsjællands Hospital), Søren Schou Olesen (Ålborg) og Henning Grønbæk (Aarhus).

Vi håber meget at de studerende og deres vejledere finder symposiet interessant. Tilmelding foregår via DSGH hjemmesiden, og tilmelding er åben fra 1/6 efter først-til-mølle princippet og med hensyntagen til geografisk fordeling. Sidste frist for tilmelding er 12/8-21.

Vi ønsker så vidt muligt at alle regioner og forskningsområder bliver repræsenteret.

Se venligst nedenstående foreløbige program.

På forhånd tak for samarbejdet

Venlig hilsen

Henning Grønbæk, professor, overlæge, PhD

Formand for DSGH Forskningsudvalget

PH.D. NETVÆRKSDAG 2021

Torsdag 2/9-2021

Hotel Comwell Kolding

Deadline for tilmelding til sekretær Marie Fagerlund (This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.) og indbetaling af 1000 kr. for overnatning er 12/8-2021.

Beløbet indbetales på DSGH konto via DSGH hjemmesiden

 

Program

PH.D. NETVÆRKSDAG 2/9-2021

Program (foreløbigt):

9.30-10.00                          Registrering og kaffe

10.00-10.10                       Velkomst og introduktion til dagen (Henning Grønbæk)

10.10-11.30                       Præsentation af ph.d. projekter (3 ph.d. studerende)

11.30-11.50                       Pause

11.50-12.50                       Præsentation af ph.d. projekter (3 ph.d. studerende)

 12.50-13.50                      Frokost

13.50-14.20                       Fra PhD til postdoc/professor – nylig (Sidsel Støy)                                                                                        

14.20-15.20                       Præsentation af ph.d. projekter (3 ph.d. studerende)                   

15.20-15.40                       Kaffepause

15.40-17.00                       Præsentation af ph.d. projekter (4 ph.d. studerende)

17.00-18.00                       (Alle + Forskningsudvalget)

Stilletime til løb og afslapning – medbring løbetøj.

19.30-           Middag og overnatning på Hotel Comwell Kolding

20.00-21.00                       Forskning og sociale medier (Elliot Tapper, University of Michigan)

 

Fredag 3/9-2021           

8.00 - 10.00                       Morgenmad

10.00 -                               Årsmødet starter på Hotel Comwell,  Kolding

Kursusledere/undervisere

  1. Henning Grønbæk, Aarhus Universitetshospital
  2. Jens Kjeldsen, Odense Universitetshospital
  3. Lise Lotte Gluud, Hvidovre Hospital
  4. Johan Burisch, Bispebjerg Hospital
  5. Søren Schou Olesen, Ålborg Universitetshospital
  6. Elliot Tapper (Guest speaker)

Event Properties

Event Date 02-09-2021 9:30 am
Event End Date 03-09-2021 10:00 am
Cut off date 12-08-2021
Individual Price 1.000kr
Location Comwell Kolding
Categories DSGH, Forskning, Dansk

Location Map