Biologisk terapi, behandling af IBD

Guideline

Download guideline  FA word FA pdf
Anbefalinger

Ved luminal Crohns sygdom kan infliximab og adalimumab anvendes ved moderat til svær inflammatorisk aktiv sygdom, som ikke kan bringes i ro på konventionel behandling med systemisk steroid og immunsupprimerende behandling.

  • Videre behandlingsstrategi afhænger af primært respons på induktionsbehandling
  • Effekt af vedligeholdelsesbehandling vurderes klinisk og paraklinisk minimum hver 26./52. uge, evt. suppleret med endoskopi eller MR skanning – 
  • Ophør af behandling vurderes ud fra sygdomsmanifestation, respons på behandling og paraklinik

Ved fistulerende Crohns sygdom kan biologisk behandling med infliximab alternativt adalimumab initieres ved simpel fistel med rektal inflammation eller kompleks fistel, hvor initial behandling ikke har haft tilstrækkelig effekt

  • Videre behandlingsstrategi afhænger af primært respons på induktionsbehandling
  • Vedligeholdelsesbehandling er ofte nødvendig og ved komplekst fistelsystem som længerevarende behandling
  • Behandlingseffekt og mulig ophør af  behandling vurderes minimum hver 26./52. uge – evt. med billeddiagnostik

Ved akut svær colitis ulcerosa kan behandling med infliximab anvendes ved partielt respons efter 3-5 dages behandling med højdosis systemisk steroid, og hvor kirurgisk behandling ikke foretrækkes/er nødvendig

  • Videre behandlingsstrategi afhænger af respons på 1. behandling Operation med kolektomi skal altid overvejes som en mulighed.
  • Effekt af evt. vedligeholdelsesbehandling bør vurderes minimum hver 26./52. uge på baggrund af symptomer, kliniske markører, paraklinik og evt. endoskopi

Ved kronisk aktiv colitis ulcerosa kan infliximab og adalimumab anvendes, hvis sygdommen ikke kan bringes i ro med immunsuppressiv behandling, og kirurgi ikke foretrækkes.

  • Videre behandlingsstrategi afhænger af respons på induktionsbehandling
  • Effekt af behandling vurderes ud fra symptomer, kliniske markører, paraklinik og evt. endoskopi
  • Effekt af vedligeholdelsesbehandling bør vurderes minimum hver 26./52. uge

Under behandling med biologiske lægemidler bør der haves særlig fokus på mulige komplikationer som infektioner, infusions-/injektionsreaktioner samt kutane bivirkninger.

Indledning

Baggrund

Biologiske lægemidler er fremstillet i levende organismer ved hjælp af bioteknologi. Det er således lægemidler, der karakteriseres alene ved fremstillingsmetoden og ikke ved en fælles virkningsmekanisme eller et fælles målorgan. Biologiske lægemidler er hovedsagelig monoklonale antistoffer eller antistof-fragmenter, som binder sig til immunologiske mediatorer eller receptorer.

Denne behandlingsvejledning er udarbejdet på basis af europæiske (ECCO og BSG)1-3, amerikanske (AGA)4 og danske (DSGH)5;6 guidelines, internationale koncensuspapirer7;8 samt nyeste systematiske reviews og metaanalyser for behandling af Crohns sygdom og colitis ulcerosa med biologiske lægemidler9;10. Nærværende guideline er i overensstemmelse med den af RADS udfærdiget behandlingsvejledning (link)

Der foreligger ingen direkte sammenlignende undersøgelser af effekten af ét biologisk lægemiddel overfor et andet, eller af ét biologisk lægemiddel overfor et glucokortikoid ved kronisk inflammatorisk tarmsygdom. Det er derfor uafklaret, om ét biologisk lægemiddel virker bedre end et andet, eller om biologiske lægemidler generelt virker bedre end glucokortikoid. Prisen for biologiske lægemidler er dog – i øjeblikket – ofte mere end 100 gange højere end for glucokortikoider, og eftersom præparaterne ikke har dokumenteret bedre klinisk effekt, bør biologisk terapi ikke være førstevalg i standardbehandlingen. 

Generelle forhold

Forberedelse

Se DSGH´s retningslinjer for screening, profylakse og information før behandling med anti-TNF-α23.

Kombination af biologiske lægemidler med øvrige immunosuppresiva

Værdien af at kombinere et anti-TNF-α-antistof med et immunmodulerende medikament er afprøvet i en randomiseret, kontrolleret undersøgelse ved Crohns sygdom (SONIC)24. Der var signifikant højere remissionsrate ved kombination af infliximab og azathioprin end ved behandling med infliximab alene. Kombinationsbehandling må derfor generelt anbefales. De meget sjældne bivirkninger, hepatosplenisk T-celle lymfom hos unge mænd ved anti-TNFα-antistof25 samt progressiv multifokal leukoencephalopati (PML) ved natalizumab26, er dog næsten udelukkende observeret hos patienter i kombinationsbehandling med immunosuppresiva. Det anses derfor for kontraindiceret at kombinere natalizumab behandling med immunosuppresiva, ligesom anvendelsen af kombinationsbehandling med anti-TNF-α-antistof og immunosuppresiva hos unge mænd bør overvejes nøje.

Præparatoversigt

Præparat navn

Generisk navn

Adm. måde

Dosis 

induktion

Dosis 

vedligeholdelse

Andre doseringer

Remicade®

infliximab

intravenøst

5 mg/kg 

uge 0, 2, 6 

5 mg/kg 

hver 8. uge

10 mg/kg hver 8. uge 

eller 

5 mg/kg hver 4-6. uge

Humira®

adalimumab

subkutant

160 mg uge 0, 

 80 mg uge 2

40 mg 

hver 2. uge

40 mg hver uge

Cimzia®

certolizumab pegol

subkutant

400 mg 

uge 0, 2, 4

400 mg 

hver 4. uge

 

Tysabri®

natalizumab

intravenøst

300 mg

uge 0

300 mg 

hver 4. uge

 

Behandlingskaskade

 

1. valg

2. valg

Luminal Crohns sygdom

infliximab eller adalimumab

Fistulerende Crohns sygdom

infliximab

adalimumab

Colitis ulcerosa

infliximab eller adalimumab*

* Til behandling af akut svær colitis ulcerosa er infliximab 1. valg 

Behandlingsvejledning

Luminal Crohns sygdom

Hvornår behandles

Biologisk behandling kan initieres ved moderat til svær inflammatorisk aktiv sygdom, som ikke kan bringes i ro på konventionel behandling med systemisk steroid og immunmodulerende behandling (azathioprin 1,5-2,5 mg/kg/døgn, 6-mercaptopurin 0,75-1,5 mg/kg/døgn, methotrexat 25 mg/uge oralt eller subkutant) eller hvis denne behandling ikke tåles14-16. Denne step up behandlingsstrategi anbefales generelt frem for top down behandling, idet primær top down behandling næppe er kost-effektiv og kan medføre sensibilisering. Episodisk behandling og behandling med enkeltinfusioner bør undgås.

Videre behandlingsstrategi, herunder seponering

  • Ved komplet primært respons efter induktionsbehandling revurderes behandlingsbehov med henblik på fortsat vedligeholdelsesbehandling eller ophør med den biologiske behandling. 
  • Ved kun partielt primært respons af induktionsbehandling kan det overvejes at fortsætte med vedligeholdelsesterapi. Eventuelt kan intensivering af behandling komme på tale (afkortning af interval, øgning af dosis). 
  • Ved manglende effekt (ingen effekt eller forværring af symptomer) af induktionsbehandling eller vedligeholdelsesbehandling bør behandlingen ophøre eller eventuelt skift til andet biologisk lægemiddel overvejes. 

Monitorering 

Behandlingseffekt vurderes på baggrund af symptomer, kliniske markører (Harvey-Bradshaw indeks) og paraklinik (CRP/F-calprotectin). 

Hvor længe fortsættes behandling

Effekt af vedligeholdelsesbehandlingen evalueres klinisk og paraklinisk hver 26./52. uge. Der kan gøres status endoskopisk eller ved MR-scanning27. Ved tegn på sygdomsaktivitet fortsættes behandlingen. Hvis sygdommen er i ro, kan behandlingen ophøre og genmonitoreres efter 8 uger. Ved fortsat inaktiv sygdom fortsætter patienten uden biologisk behandling. 

Ved recidiv efter ophør af vedligeholdelsesbehandling kan behandlingen genoptages. 

Fistulerende Crohns sygdom

Hvornår behandles

Biologisk behandling kan initieres ved simpel fistel med rektal inflammation eller kompleks fistel, hvor initialbehandling (absces-drænage, setontråd, antibiotika og immunmodulerende behandling: azathioprin 1,5-2,5 mg/kg/dag, 6-mercaptopurin 0,75-1,5 mg/kg/dag, methotrexat 25 mg/uge oralt eller subkutant) ikke har tilstrækkelig effekt28-31

Videre behandlingsstrategi, herunder seponering

  • Ved komplet primær respons (lukning af fistel eller ophørt sekretion) efter induktionsbehandling revurderes behandlingsbehov, med henblik på fortsat vedligeholdelsesbehandling eller ophør med den biologiske behandling. 
  • Ved kun partielt respons kan behandling fortsætte, eventuel dosisøgning eller kortere behandlingsinterval kan overvejes. 
  • Manglende effekt af induktionsbehandling udelukker ikke effekt på længere sigt. Ved manglende effekt af vedligeholdelsesbehandling afsluttes behandlingen..

Monitorering

Vurdering af fistelstatus hver 26./52. uge evt. inklusiv billeddiagnostik. Ved recidiv revurderes behandlingsstrategi med henblik på mulig kirurgisk intervention, kombineret kirurgisk og medicinsk behandling eller genoptagelse af vedligeholdelsesbehandling. 

Hvor længe fortsættes behandlingen

Komplet fistelopheling efter induktionsbehandling ses sjældent. Især patienter med komplekst fistelsystem har ofte behov for langvarig behandling. Behandlingen kan fortsættes, hvis der er komplet eller partielt respons. 

Akut svær colitis ulcerosa

Hvornår behandles

Akut svær colitis ulcerosa, hvor der kun er partielt respons efter 3-5 hele døgns behandling med højdosis systemisk steroid kan, hvis kirurgisk behandling ikke foretrækkes, enten behandles med infliximab eller ciclosporin32;33

Videre behandlingsstrategi, herunder seponering

  • Ved komplet respons efter få døgn fortsættes induktionsbehandlingen, som kan efterfølges af vedligeholdelsesbehandling efter en individuel vurdering, evt. vejledt af endoskopi.  Behandling med 5-ASA og immunosuppressiva (azathioprin, 6-mercaptopurin) fortsættes eller initieres. Prednisolon aftrappes. 
  • Ved partiel respons/ingen respons bør patienten anbefales operation. 

Monitorering

Behandlingseffekt vurderes på baggrund af symptomer, kliniske markører (Mayo/SCCAI) og paraklinik (CRP/F-calprotectin). Endoskopi indgår efter individuel vurdering.

Hvor længe fortsættes behandlingen

Effekten af vedligeholdelsesbehandlingen bør vurderes (klinisk og paraklinisk) hver 26./52. uge. Ved fortsat tegn på sygdomsaktivitet bør patienten tilbydes operation. Hvis sygdommen er i ro kan behandlingen ophøre og genmonitoreres efter 8 uger. Ved fortsat inaktiv sygdom fortsætter patienten uden biologisk behandling. Ved recidiv efter ophør af vedligeholdelsesbehandling kan behandlingen genoptages eller kirurgi overvejes. 

Kronisk aktiv colitis ulcerosa

Hvornår behandles

Biologisk behandling kan initieres ved kronisk aktiv colitis ulcerosa, som ikke bringes i ro eller recidiverer under aftrapning af steroidbehandling, som ikke kan holdes i ro med immunosuppressiv behandling (azathioprin, 6-mercaptopurin), og hvor kirurgi ikke foretrækkes. 

Videre behandlingsstrategi, herunder seponering

  • Ved komplet respons efter induktionsbehandling revurderes behandlingsbehov, med henblik på fortsat behandling eller ophør med den biologiske behandling. 
  • Ved inkomplet/manglende respons eller forværring ophører den biologiske behandling og kirurgi tilbydes. 

Monitorering

Behandlingseffekt vurderes på baggrund af symptomer, kliniske indices (SCCAI/Mayo) og paraklinik (C-reaktivt protein, F-calprotectin) – evt. suppleret med endoskopi. 

Hvor længe fortsættes behandlingen

Vedligeholdelsesbehandling med vurdering af behandlingseffekt minimum hver 26./52. uge (klinisk og paraklinisk). Ved recidiv efter ophør af vedligeholdelsesbehandling kan behandlingen genoptages, eller kirurgi tilbydes. 

Monitorering

Monitorering af behandling

  1. Generelle data
    1. Indikation
    2. Behandlingspræparat, startdato
    3. Øvrige medicinske behandling
    4. Vægt
  2. Klinisk sygdomsaktivitet
    1. Crohns sygdom: Harvey-Bradshaw Index (HBI)
    2. Colitis ulcerosa: Simple Clinical Colitis Activity Index (SCCAI) eller Mayo score
    3. Livskvalitet (fx. Hjortswang short health scale)
  3. Paraklinisk aktivitetsmarkører
    1. C-reaktivt protein
    2. F-calprotectin

Vurdering af behandlingsrespons, herunder bestemmelse af lægemiddelkoncentration og antistoffer

Hos cirka en tredjedel af patienter i biologisk behandling aftager effekten af behandlingen, og dosisøgning eller afkortning af intervaller mellem behandling må foretages. Ved ophør af behandlingsrespons kan der i 25-35 % af tilfældene opnås en effekt ved at skifte til en anden biologisk behandling. Tilstedeværelsen af antistoffer mod adalimumab eller infliximab korrelerer måske til reduceret behandlingseffekt, og for infliximab til risiko for infusionsreaktioner. Endvidere har lave dal- (trough-) værdier af infliximab også vist sig at korrelere til nedsat effekt. På nuværende tidspunkt er det dog ikke sikkert afklaret, om en bestemmelse af antistof og trough-værdier kan anvendes til at bestemme den videre behandlingsstrategi. 

Komplikationer

Infektioner 

Alvorlige infektioner som sepsis, pneumoni, opportunistiske infektioner, TB og abcesser er rapporteret under behandling med anti-TNF-α, enkelte med fatalt udkomme32;34. Særlig opmærksomhed skal udvises hos patienter med kronisk infektion eller recidiverende infektioner. I tidlige studier optrådte alvorlig infektion hyppigere ved høje doser (10 mg/kg versus 5 mg/kg)28, men er i langtidsstudier fundet uden dosis sammenhæng. I TREAT registreringen for Crohns sygdom synes risiko for alvorlige infektioner relateret til sygdomsaktivitet og brug af glucokortikoid. I visse studier oplever op til 33% infektioner under infliximab behandling versus 25% behandlet med placebo. Behandlingspause/ophør med anti-TNF-α behandling tilrådes hvis patienten udvikler en alvorlig infektion og relevant behandling med antibiotika bør påbegyndes. Under behandling med anti-TNF-α anbefales tæt monitorering og diagnostisk udredning ved mistanke om komplicerende infektion. Patienter med Crohns sygdom og akut suppurative fistler må ikke påbegynde/fortsætte behandling med anti-TNF-α før infektion er behandlet og mulig absces udelukket/behandlet.

Generelt findes der ingen større studier, som beskriver hvor længe man bør holde pause med anti-TNF-α behandling efter en infektion. Det vil afhænge af hvilken infektion, der er tale om samt sværhedsgraden af infektionen. I de fleste tilfælde vil det bero på en case-to-case vurdering, hvornår den enkelte patient kan genoptage behandling med anti-TNF-α.

Risiko for opportunistiske infektioner ses hovedsageligt hos patienter i kombinations behandling med immunosuppresiva (EL 3b, RG C), og ved underernæring/malnutrition (EL 4, RG D). Anden samtidig sygdom og høj alder synes at medføre risiko for infektiøse komplikationer (EL 5, RG D).

HCV

Akut HCV infektion er ikke beskrevet hos patienter i biologisk behandling og betydning for fortsat behandling således ukendt

HBV

Reaktivering af HBV er beskrevet under behandling med biologisk terapi35;36. Status mhp HBV infektion/vaccinationsstatus undersøges (HBsAg,anti-Hbs Ab, anti-HBc Ab) hos alle IBD patienter forud for brug af biologisk terapi. Hvis HBV infektion påvises bør HBe Ag, anti-HBe Ab og HBV DNA måles mhp behandlingsstrategi. Hvis biologisk behandling gives, bør der ved HBsAg positivitet, uanset viræmigrad, gives forebyggende terapi med anti-virale midler (EL4, RG C)

HIV

Akut HIV infektion under biologisk behandling er ikke beskrevet. Det anbefales dog at akut HIV behandles i henhold til guidelines – og evt. pause med biologisk behandling overvejes hvis patienten ikke responderer på den givne HIV behandling. Biologisk terapi er ikke kontraindiceret til HIV-positive patienter med normalt immunrespons (CD4 niveau) (EL 4, RG D)

CMV

Latent eller subklinisk CMV er ikke kontraindikation for biologisk behandling (EL 2). Ved akut CMV og samtidig svær colitis anbefales behandling med antivirale medikamina samtidig med pausering af biologisk behandling indtil bedring i colon inflammation. Systemisk CMV infektion fordrer ophør med biologiske medikamina (EL2, RG B)

HSV

Biologisk behandling anbefales ikke påbegyndt under aktiv HSV infektion. Antiviral behandling og pausering af biolgisk behandling anbefales ved tegn på aktiv HSV (EL 4, RG C)

VZV

Infektion med VZV under biologisk behandling fordrer antiviral behandling (EL 1, RG B) og samtidig ophør med biologiske medikamina (EL5, RGD). Genoptagelse af biologisk behandling kan iværksættes når der ikke længere optræder vesikler eller feber (EL5, RG D)

EBV

I alvorlige tilfælde af EBV infektion under biologisk behandling, anbefales antiviral behandling og ophør med biologisk behandling (EL4, RG d). Ved EBV relateret lymfom bør biologiske lægemidler seponeres.

HPV

Ved ekstensive kutane vorter/kondylomer anbefales ophør med biologiske lægemidler (EL 5, RG D) mens tidligere HPV infektion eller mild nuværende HPV infektion ikke nødvendiggør stop at biologiske lægemidler (EL2a, RG B)

JC

JC virus er i sig selv ikke relateret til biologisk behandling. Ved reaktiveret JC virus og udviklet PML bør biologisk behandling straks ophøre

Influenza

Risiko for influenza under biologisk behandling synes øget (EL 4) – men effekt af og behov for antiviral behandling af influenza kendes ikke. Evt tidlig antiviral behandling kan muligvis reducere udvikling af komplikationer til influenza (EL 5, RG D)

TB

Latent TB skal udelukkes før start af biologisk behandling. Ved TB infektion bør anti-TB behandling iværksættes og biologisk terapi seponeres. Biologisk behandling kan genoptages 2 mdr efter påbegyndt anti-TB behandling, hvis der fortsat findes indikation herfor (EL 4, RG D)

Bakteriel infektion

Generelt anbefales biologisk behandling pauseret ved aktiv infektion (EL5, RG D)

Infusions-/injektionsreaktioner

Infliximab kan pga. den intravenøse indgift give anledning til dels akutte (0 – 24 timer efter indgift), dels sene (> 24 timer til 14 dage) infusionsreaktioner. Hyppigheden af infusionsreaktioner er betydeligt højere ved episodisk end med vedvarende infliximab behandling samt lavere ved infliximab kombineret med anden immunosuppressiv behandling37-40 (EL 1b RG A). Infusionsreaktionerne ved infliximab kan opdeles i:

  1. Akut svær immunmedieret (anafylaktoid) infusionsreaktion forekommer sjældent (hos mindre end 1%). Symptomerne er åndenød, trykken for brystet, blodtryksfald, pulsstigning, blussen i ansigt, rygsmerter, bevidsthedssløring, kvalme, opkastning. Behandlingen er øjeblikkelig afbrydelse af infusionen (men bevar intravenøs adgang) og behandling som ved anafylaktisk shock. Patient må ikke få infliximab igen efter en anafylaktoid infusionsreaktion.
  2. Akut mild/moderat infusionsreaktion (ikke- immunmedieret reaktion) forekommer hos hos ca. 5% af patienterne, afhængig af infusionshastighed. Symptomer er hudkløe, blussen i ansigt og hjertebanken. Behandlingen er at stoppe infusionen, indgive antihistamin samt paracetamol og genoptage infusionen igen efter 30 minutter med langsom optrapning af infusionshastighed efter skema (initialt 10 ml/time i 15 minutter med optrapning 10 ml/time hvert 15. minut til 40 ml/time). De næste 3 gange, der gives infliximab, gives præmedicinering med steroid og evt. antihistamin. 
  3. Sen infusionsreaktion (24 timer - 14 dage ), et serumsygdomslignende sygdomsbillede, ses hos 1-3% af patienterne. Symptomerne kan være muskelsmerter, ledsmerter, ødemer, feber, ondt i hoved/hals, kløe samt influenzalignende tilstand. Behandlingen er oftest en kort (få uger) peroral steroidbehandling suppleret med antihistamin/paracetamol. Biologisk behandling bør sædvanligvis ikke forsættes efter forsinket infusionsreaktion.

Adalimumab kan hos >10% give reaktion på indstikssted, mens urticaria og infektioner ses hos 1-10%. 

Kutane bivirkninger 

Ca. 20% af patienter i behandling med anti-TNF-α midler udvikler dermatologiske manifestationer som følge af behandlingen41. Disse kan være eksematøse, psoriasiforme eller infektiøse. De fleste er milde, men ved sværere tilfælde bør dermatolog involveres i diagnose og behandling. I de sværeste tilfælde må anti-TNF-α behandlingen stoppes42.

I forbindelse med injektion af adalimumab kan udvikles en lokal rødme, kløe og smerte, men dette er kun sjældent udtryk for en allergisk reaktion og kan behandles med lokalt steroid, hvis det ikke forsvinder af sig selv ved fortsat behandling43. Alvorlige kutane infektioner forekommer hos op mod 2%43. Udover virale infektioner og folliculitis ses svampeinfektioner. Det afgørende er at skelne infektion fra de rene eksematøse og psoriasiforme manifestationer og rekvirere en dermatologisk vurdering med lav tærskel. Eksem kan ses overalt på kroppen; lokalt steroid er virksomt i de fleste tilfælde44

Psoriasiforme elementer er velafgrænsede, oftest pustuløse og uden de for psoriasis karakteristiske plaques. Eksantemet er primært lokaliseret til hænder og fødder som pustulosis palmoplantaris, ved hårgrænsen og i hårbunden42;45. Reaktionen synes at være en klasseeffekt, der ophører ved ophør af behandlingen, men oftest recidiverer ved genoptagelse eller skift til andet anti-TNF-α middel43;44. Lokalbehandling med steroid er mindre effektiv43.

Særlige forhold

Biologiske lægemidler uden europæisk registreret indikation ved inflammatoriske tarmsygdomme

Effekten af natalizumab i behandlingen af Crohns sygdom er belyst i flere RCT og resumeret i en Cochrane oversigt46. Poolede data fra fire undersøgelser har vist, at natalizumab er effektiv til induktion af respons og remission hos patienter med moderat til svær Crohn’s sygdom (300 mg eller 3-4 mg/kg)(EL 1a RG A). I beslutning om brug af natalizumab hos patienter, der har manglende effekt af anden biologisk behandling, må risikoen for progressiv multifokal leukoencephalopati (PML) overvejes. Risikoen for PML blandt natalizumab behandlede patient er omkring 1-2/1000 patientår47 (EL 4 RG C).

Præmedicinering ved infliximab-behandling

Evidens for anvendelse af præmedicinering med corticosteroid, antihistamin og/eller paracetamol til at forebygge infusionsreaktion er sparsom. I et studium af 355 patienter med rheumatoid arthritis randomiseret til bethametason eller placebo 30 minutter før infliximab-infusion fandt man ingen forskel i antallet af infusionsreaktioner48. Ved randomisering af 80 patienter med Crohns sygdom til hydrocortison eller placebo reducerede hydrocortison antallet af infusionsreaktioner (15% vs 24%), men forskellen var ikke statistisk signifikant49. I et prospektivt open-label studie undersøgte man effekten af antihistamin givet uge 6 og uge 14 og fandt man ingen forskel i forekomsten af infusionsreaktioner50. Studierne sammenligner hovedsagelig patienter, hvor man opstartede eller vedligeholdte anti-TNF-α behandlingen. Der savnes studier, hvor man har undersøgt effekten af præmedicinering, når behandlingen med anti-TNF-α genoptages efter en pause51. Sammenfattende har præmedicinering ikke sikker dokumenteret effekt ved nyopstartet infliximab-behandling, mens der er større evidens for at behandle patienter med steroid og antihistamin, hvis der tidligere er optrådt en infusionsreaktion.

Postoperativ recidivprofylakse ved Crohns sygdom

Kun en enkelt undersøgelse har vurderet effekten af postoperativ recidivprofylakse med biologisk behandling. 24 patienter, der havde fået foretaget ileokolonisk resektion, blev randomiseret til infliximab eller placebo indenfor 4 uger efter operation, behandlingsvarighed 52 uger. Primært endpoint (endoskopisk recidiv efter 1 år) var signifikant lavere blandt infliximab-behandlede patienter end i placebogruppen: 9,1% verus 84,6%. Der var ikke signifikant forskel mellem antallet af patienter i klinisk remission52 

Pouchitis

Anlæggelse af en ileo-pouch-anal anastomose (IPAA) kan kompliceres med inflammation i pouchen (pouchitis). Forekomsten er 20-60% 5 år efter kirurgi, og en mindre del (5-10%) udvikler kronisk pouchitis53. Der foreligger ikke klinisk kontrollerede, randomiserede undersøgelser, der belyser effekten af biologiske lægemidler ved komplikationer efter anlæggelse af IPAA. Derimod er der publiceret flere retrospektive undersøgelser, der har belyst effekt af infliximab ved refraktær pouchitis, oftest defineret som symptomer trods mere end 4 ugers antibiotikabehandling. I flere af serierne er også inkluderet patienter med Crohn-lignende komplikationer. Ved behandling med infliximab 5 mg/kg legemesvægt uge 0, 2 og 6 efterfulgt af vedligeholdelsesterapi hver 8. uge opnåede man i et belgisk studie med 28 patienter (hvor 82% fik samtidig immunosuppressiv behandling) en korttidseffekt (partielt eller komplet respons) på 88% efter 10 uger; langtidseffekten vurderet efter median-opfølgningstid på 20 måneder var 56%. Fem patienter fik anlagt ileostomi 54. I en spansk undersøgelse med 33 patienter, hvor færre patienter fik immunosuppressiv behandling (54%) opnåedes lignende resultater: 84% havde respons (21% komplet, 63% partielt) vurderet efter 8 uger; efter 52 uger havde 56% partielt eller komplet respons.

Ekstraintestinale manifestationer

Ekstraintestinale manifestationer (EIM) optræder hos 20-45% af patienter med IBD og bidrager til betydelig morbiditet. De hyppigste EIM udgøres af perifer artropati og artritis, aksial arthropati, hudmanifestationer som erythema nodosum eller pyoderma gangraenosum samt øjensygdomme som episcleritis, iridocyclitis og uveitis. Herudover optræder en lang række sjældnere EIM. Behandlingsmæssigt foreligger der primært data fra retrospektive case-serier, data fra prospektivt åbne serier og kun få resultater fra RCT, der beskriver effekten på EIM (herunder TNF-α blokade). I en del RCT er der inkluderet patienter uden IBD. Der er beskrevet effekt af anti-TNF-α både ved EIM, der følger tarmsygdommens sværhedsgrad (perifer artropati, erythema nodosum, episcleritis) og uafhængigt af tarmsygdommen (aksial artropati, uveitis). Således fandt man i åben behandling med adalimumab hos patienter med Crohns sygdom svind af EIM blandt 79% af behandlede patienter55. Der er gennemført et kontrolleret studie af infliximab (overfor standard behandling) blandt patienter med IBD og spondylartropati, hvor patienter behandlet med infliximab havde hurtigt og vedvarende symptombedring56. En placebokontrolleret RCT har også vist effekt af infliximab overfor pyoderma gangraenosum57.

Forfattere og korrespondance

Jens Frederik Dahlerup, Jan Fallingborg, Christian Lodberg Hvas, Jens Kjeldsen, Lars Kristian Munck, Inge Nordgaard-Lassen (tovholder), Klaus Theede. Korrespondance:

Korrespondance:

Overlæge Inge Nordgaard-Lassen, Gastroenheden, Hvidovre Hospital, Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre, e-mail This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. 

Status
Første udkast   jun 2012
Diskuteret til Aarsmødet sep 2012
Korrigeret udkast nov 2012
Endelig guideline jan 2013
Guideline skal revideres senest feb 2019
Afgrænsning af emnet

Denne guideline beskriver behandling af voksne patienter med biologiske lægemidler, hvor der i randomiserede undersøgelser er dokumenteret effekt ved Crohns sygdom eller colitis ulcerosa (evidens 1A og 1B). Vi har derfor ikke udelukkende begrænset vejledningen til de to præparater (infliximab og adalimumab), hvor Crohns sygdom eller colitis ulcerosa er godkendte indikationer i EU. Inkluderede lægemidler:

  1. Infliximab (Remicade®)14-16 er godkendt i EU til behandling af moderat til svær aktiv Crohns sygdom, fistulerende Crohns sygdom og moderat til svær aktiv colitis ulcerosa. 
  2. Adalimumab (Humira®)17-19 er godkendt i EU til behandling af moderat til svær aktiv Crohns sygdom og moderat til svær aktiv colitis ulcerosa.
  3. Certolizumab pegol (Cimzia®)20;21 er godkendt i USA og Schweiz til behandling af moderat til svær aktiv Crohns sygdom.
  4. Natalizumab (Tysabri®)22 er godkendt i USA til behandling af moderat til svær aktiv Crohns sygdom.
Definitioner

Ved Crohns sygdom baseres vurdering af sygdomsaktivitet på en klinisk helhedsvurdering, men kan gradueres efter Harvey-Bradshaw Index11 og følger generelt ECCO guidelines12. Inddeles i klinisk praksis i:

  • Mild aktivitet: Afføringsforstyrrelser og mavesmerter, men patienten kan spise og drikke, < 10 % vægttab og fravær af stenosesymptomer, feber, dehydrering, palpabel udfyldning i abdomen eller abdominal ømhed.
  • Moderat aktivitet: Behandling for mild sygdom er ineffektiv, og/eller der er intermitterende opkastning eller vægttab > 10 % eller øm, abdominal udfyldning.
  • Svær aktivitet: Persisterende symptomer trods intensiv behandling – der er ofte betydeligt vægttab samt subileus/ileus eller abscedering

Ved colitis ulcerosa estimeres sygdomsaktivitet ved Simple Clinical Colitis Activity Index (SCCAI) eller Mayo Score13. Sygdomsaktivitet kan også inddeles efter Truelove and Witts kriterier i mild, moderat eller svær. Akut svær colitis ulcerosa defineres som svær colitis ulcerosa med behov for indlæggelse.

 

Mild

Moderat

Svær

Afføringer med blod/dag

< 4

4-5 hvis

6 og

Puls per minut

<90

< 90

90  eller

Temperatur

normal

normal

feber  eller

Hæmoglobin

normal

nedsat

nedsat (<75 % under reference) eller

Akut fase reaktion (CRP)

normal

forhøjet

forhøjet

Litteratur søgning

Litteratursøgning afsluttet 31.3.2012.

Søgning er udført på PubMed, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/, med anvendelse af MeSH termer ”Crohn disease”; Colitis, ulcerative”; ”Biological Therapy” med og uden anvendelse af Filters, herunder Randomized controlled trial og Practice guideline. Referencelister i identificerede oversigtsarbejder og guidelines er gennemgået for yderligere relevante studier.

Interessekonflikter

Ikke angivet

Referencer

1. Dignass A, Van AG, Lindsay JO et al. The second European evidence-based Consensus on the diagnosis and management of Crohn's disease: Current management. J Crohns Colitis 2010; 4:28-62.

2. Travis SP, Stange EF, Lemann M et al. European evidence-based Consensus on the management of ulcerative colitis: Current management. J Crohns Colitis 2008; 2:24-62.

3. Louis E, Mary JY, Vernier-Massouille G et al. Maintenance of remission among patients with Crohn's disease on antimetabolite therapy after infliximab therapy is stopped. Gastroenterology 2012; 142:63-70.

4. Kornbluth A, Sachar DB. Ulcerative colitis practice guidelines in adults: American College Of Gastroenterology, Practice Parameters Committee. Am J Gastroenterol 2010; 105:501-523.

5. Dahlerup JF, Hvas CL, Jacobsen BA et al. Diagnostik og behandling af fistulerende Crohns sygdom. Dansk Gastroenterologisk Selskab 2011.

6. Christensen LA, Kjeldsen J, Knudsen T et al. Behandling af akut svær colitis ulcerosa. Dansk Gastroenterologisk Selskab 2011.

7. Lichtenstein GR, Hanauer SB, Sandborn WJ. Management of Crohn's disease in adults. Am J Gastroenterol 2009; 104:465-483.

8. D'Haens GR, Panaccione R, Higgins PD et al. The London Position Statement of the World Congress of Gastroenterology on Biological Therapy for IBD with the European Crohn's and Colitis Organization: when to start, when to stop, which drug to choose, and how to predict response? Am J Gastroenterol 2011; 106:199-212.

9. Talley NJ, Abreu MT, Achkar JP et al. An evidence-based systematic review on medical therapies for inflammatory bowel disease. Am J Gastroenterol 2011; 106 Suppl 1:S2-25.

10. Ford AC, Sandborn WJ, Khan KJ et al. Efficacy of biological therapies in inflammatory bowel disease: systematic review and meta-analysis. Am J Gastroenterol 2011; 106:644-59, quiz.

11. Harvey RF, Bradshaw JM. A simple index of Crohn's-disease activity. Lancet 1980; 1:514.

12. van Assche G, Dignass AU, Reinisch W et al. The second European evidence-based Consensus on the diagnosis and management of Crohn's disease: Definitions and diagnosis. Journal of Crohn's and Colitis 2010; 4:7-27.

13. Stange EF, Travis SP, Vermeire S et al. European evidence-based Consensus on the diagnosis and management of ulcerative colitis: Definitions and diagnosis. J Crohns Colitis 2008; 2:1-23.

14. Stack WA, Mann SD, Roy AJ et al. Randomised controlled trial of CDP571 antibody to tumour necrosis factor-alpha in Crohn's disease. Lancet 1997; 349:521-524.

15. Targan SR, Hanauer SB, Van Deventer SJ et al. A short-term study of chimeric monoclonal antibody cA2 to tumor necrosis factor alpha for Crohn's disease. Crohn's Disease cA2 Study Group. N Engl J Med 1997; 337:1029-1035.

16. Behm BW, Bickston SJ. Tumor necrosis factor-alpha antibody for maintenance of remission in Crohn's disease. Cochrane Database Syst Rev 2008;CD006893.

17. Colombel JF, Sandborn WJ, Rutgeerts P et al. Adalimumab for maintenance of clinical response and remission in patients with Crohn's disease: the CHARM trial. Gastroenterology 2007; 132:52-65.

18. Hanauer SB, Sandborn WJ, Rutgeerts P et al. Human anti-tumor necrosis factor monoclonal antibody (adalimumab) in Crohn's disease: the CLASSIC-I trial. Gastroenterology 2006; 130:323-333.

19. Sandborn WJ, Hanauer SB, Rutgeerts P et al. Adalimumab for maintenance treatment of Crohn's disease: results of the CLASSIC II trial. Gut 2007; 56:1232-1239.

20. Sandborn WJ, Feagan BG, Stoinov S et al. Certolizumab pegol for the treatment of Crohn's disease. N Engl J Med 2007; 357:228-238.

21. Sheridan C. Cimzia's setback paves way for other TNF inhibitors in Crohn's disease. Nat Biotechnol 2007; 25:487-488.

22. MacDonald JK, McDonald JW. Natalizumab for induction of remission in Crohn's disease. Cochrane Database Syst Rev 2007;CD006097.

23. Belard E, Dahlerup JF, Gerstoft J et al. Retningslinjer for screening, profylakse og information før behandling med anti-TNF-alfa. Dansk Gastroenterologisk Selskab 2011.

24. Colombel JF, Sandborn WJ, Reinisch W et al. Infliximab, azathioprine, or combination therapy for Crohn's disease. N Engl J Med 2010; 362:1383-1395.

25. Mackey AC, Green L, Liang LC et al. Hepatosplenic T cell lymphoma associated with infliximab use in young patients treated for inflammatory bowel disease. J Pediatr Gastroenterol Nutr 2007; 44:265-267.

26. van Assche G, Van Ranst M, Sciot R et al. Progressive multifocal leukoencephalopathy after natalizumab therapy for Crohn's disease. N Engl J Med 2005; 353:362-368.

27. Mowat C, Cole A, Windsor A et al. Guidelines for the management of inflammatory bowel disease in adults. Gut 2011; 60:571-607.

28. Present DH, Rutgeerts P, Targan S et al. Infliximab for the treatment of fistulas in patients with Crohn's disease. N Engl J Med 1999; 340:1398-1405.

29. Sands BE, Anderson FH, Bernstein CN et al. Infliximab maintenance therapy for fistulizing Crohn's disease. N Engl J Med 2004; 350:876-885.

30. Behm BW, Bickston SJ. Tumor necrosis factor-alpha antibody for maintenance of remission in Crohn's disease. Cochrane Database Syst Rev 2008;CD006893.

31. Colombel JF, Schwartz DA, Sandborn WJ et al. Adalimumab for the treatment of fistulas in patients with Crohn's disease. Gut 2009; 58:940-948.

32. Biancone L, Michetti P, Travis S et al. European evidence-based Consensus on the management of ulcerative colitis: Special situations. J Crohns Colitis 2008; 2:63-92.

33. Reinisch W, Van AG, Befrits R et al. Recommendations for the treatment of ulcerative colitis with infliximab: a gastroenterology expert group consensus. J Crohns Colitis 2012; 6:248-258.

34. van Assche G, Dignass AU, Reinisch W et al. The second European evidence-based Consensus on the diagnosis and management of Crohn's disease: Special situations. Journal of Crohn's and Colitis 2010; 4:63-101.

35. Shale MJ. The implications of anti-tumour necrosis factor therapy for viral infection in patients with inflammatory bowel disease. Br Med Bull 2009; 92:61-77.

36. Rahier JF, Ben-Horin S, Chowers Y et al. European evidence-based Consensus on the prevention, diagnosis and management of opportunistic infections in inflammatory bowel disease. J Crohns Colitis 2009; 3:47-91.

37. Cheifetz A, Smedley M, Martin S et al. The incidence and management of infusion reactions to infliximab: a large center experience. Am J Gastroenterol 2003; 98:1315-1324.

38. Miehsler W, Novacek G, Wenzl H et al. A decade of infliximab: The Austrian evidence based consensus on the safe use of infliximab in inflammatory bowel disease. J Crohns Colitis 2010; 4:221-256.

39. Breynaert C, Ferrante M, Fidder H et al. Tolerability of shortened infliximab infusion times in patients with inflammatory bowel diseases: a single-center cohort study. Am J Gastroenterol 2011; 106:778-785.

40. Cassinotti A, Travis S. Incidence and clinical significance of immunogenicity to infliximab in Crohn's disease: a critical systematic review. Inflamm Bowel Dis 2009; 15:1264-1275.

41. Fidder H, Schnitzler F, Ferrante M et al. Long-term safety of infliximab for the treatment of inflammatory bowel disease: a single-centre cohort study. Gut 2009; 58:501-508.

42. Shmidt E, Wetter DA, Ferguson SB et al. Psoriasis and palmoplantar pustulosis associated with tumor necrosis factor-alpha inhibitors: The Mayo Clinic experience, 1998 to 2010. J Am Acad Dermatol 2011.

43. Kerbleski JF, Gottlieb AB. Dermatological complications and safety of anti-TNF treatments. Gut 2009; 58:1033-1039.

44. Rahier JF, Buche S, Peyrin-Biroulet L et al. Severe skin lesions cause patients with inflammatory bowel disease to discontinue anti-tumor necrosis factor therapy. Clin Gastroenterol Hepatol 2010; 8:1048-1055.

45. Cullen G, Kroshinsky D, Cheifetz AS et al. Psoriasis associated with anti-tumour necrosis factor therapy in inflammatory bowel disease: a new series and a review of 120 cases from the literature. Aliment Pharmacol Ther 2011; 34:1318-1327.

46. MacDonald JK, McDonald JW. Natalizumab for induction of remission in Crohn's disease. Cochrane Database Syst Rev 2007;CD006097.

47. Tavazzi E, Ferrante P, Khalili K. Progressive multifocal leukoencephalopathy: an unexpected complication of modern therapeutic monoclonal antibody therapies. Clin Microbiol Infect 2011; 17:1776-1780.

48. Sany J, Kaiser MJ, Jorgensen C et al. Study of the tolerance of infliximab infusions with or without betamethasone premedication in patients with active rheumatoid arthritis. Ann Rheum Dis 2005; 64:1647-1649.

49. Farrell RJ, Alsahli M, Jeen YT et al. Intravenous hydrocortisone premedication reduces antibodies to infliximab in Crohn's disease: a randomized controlled trial. Gastroenterology 2003; 124:917-924.

50. Wasserman MJ, Weber DA, Guthrie JA et al. Infusion-related reactions to infliximab in patients with rheumatoid arthritis in a clinical practice setting: relationship to dose, antihistamine pretreatment, and infusion number. J Rheumatol 2004; 31:1912-1917.

51. Lecluse LL, Piskin G, Mekkes JR et al. Review and expert opinion on prevention and treatment of infliximab-related infusion reactions. Br J Dermatol 2008; 159:527-536.

52. Regueiro M, Schraut W, Baidoo L et al. Infliximab prevents Crohn's disease recurrence after ileal resection. Gastroenterology 2009; 136:441-450.

53. Crohn BB, Ginzburg L, Oppenheimer GD. Regional ileitis. A pathological and clinical entity. JAMA 1932; 99:1323-1329.

54. Ferrante M, D'Haens G, Dewit O et al. Efficacy of infliximab in refractory pouchitis and Crohn's disease-related complications of the pouch: a Belgian case series. Inflamm Bowel Dis 2010; 16:243-249.

55. Lofberg R, Louis EV, Reinisch W et al. Adalimumab produces clinical remission and reduces extraintestinal manifestations in Crohn's disease: results from CARE. Inflamm Bowel Dis 2012; 18:1-9.

56. Generini S, Giacomelli R, Fedi R et al. Infliximab in spondyloarthropathy associated with Crohn's disease: an open study on the efficacy of inducing and maintaining remission of musculoskeletal and gut manifestations. Ann Rheum Dis 2004; 63:1664-1669.

57. Brooklyn TN, Dunnill MG, Shetty A et al. Infliximab for the treatment of pyoderma gangrenosum: a randomised, double blind, placebo controlled trial. Gut 2006; 55:505-509.


Print   Email