Helicobacter pylori infektion: Diagnostik og behandling

Guideline

Download guideline  FA word FA pdf

Hvem skal testes for H. pylori?

Absolutte indikationer:

  • Ukompliceret og kompliceret peptisk ulcussygdom
  • Tidligere ulcussygdom
  • MALT-lymfom
  • Cancer ventriculi

Relative indikationer:

  • Dyspepsi som led i ”test-and-treat”-strategi
  • 1. grads slægtninge til patienter med cancer ventriculi
  • Atrofisk gastritis
  • NSAID naive patienter som skal langtidsbehandles med NSAID
  • Funktionel dyspepsi
  • Uforklaret jernmangel anæmi

Hvem skal behandles?

Alle ovenstående, hvis der foreligger en positiv H. pylori test.

Iværksættelse af H. pylori eradikationsbehandling forudsætter altid, at der findes en verificeret H. pylori infektion. Behandlingsindikationer afspejler derfor ovenstående indikationer for testning.

Hvordan skal man teste for H. pylori infektion?

  • Ikke-skoperede patienter testes med pusteprøve (UBT) eller fæces antigen test (FAT)
  • Gastroskoperede patienter testes med hurtig urease test (RUT)
  • Ved ulcusblødning kan RUT være falsk negativ. Negativ RUT test bør udløse supplerende diagnostik (histologi, UBT eller FAT)
  • PPI pauseres optimalt i 14 dage men som minimum i 7 dage og antibiotika pauseres 4 uger inden testning
  • Ved kontrol af eradikation testes tidligst 4 uger efter afsluttet antibiotikabehandling

Hvilken behandling skal vælges?

  • Førstevalgsbehandling: Triple-kur (7 dage) med clarithromycin (500 mg x 2) kombineret med amoxicillin (1 g x 2) eller metronidazol (500 mg x 2) samt PPI (standarddosis x 2).
  • Andenvalgsbehandling/ved behandlingssvigt: 4-stofs kur (14 dage) med PPI (standarddosis x 2), bismuthsubsalicylat (125 mg x 4), tetracyklin (250 – 500 mg x 4) samt metronidazol (250 mg x 4).
  • Hvis ny triple-kur vælges efter behandlingssvigt anbefales: amoxicillin (1g x 2) eller tetracyklin (500 mg x 2) i kombination med metronidazol (500 mg x 2) samt PPI (standarddosis x 2) i 14 dage.

Kontrol efter eradikationsbehandling

  • For at sikre vellykket eradikation bør H. pylori test tilbydes til alle patienter, der har fået eradikationskur.
  • Patienter med absolut indikation for eradikationsbehandling skal testes efter afsluttet kur

Evidensniveau (EL) og rekommandationsgrad (RG) for kliniske rekommandationer

Vurdering af evidensniveau (EL, 1 – 5) og rekommendationsgrad (RG, A-D) følger Centre for Evidence Based Medicine, University of Oxford

# Udsagn EL RG
  Hvem skal testes for H. pylori?    
1 Alle med peptisk ulcussygdom (ulcus ventriculi, ulcus duodeni, anastomoseulcus), tidligere ulcussygdom, cancer ventriculi (inkl. noninvasiv cancer) samt MALTlymfom skal testes for H. pylori. 1a A
2 En H. pylori test-and-treat strategi kan anvendes til patienter med ikke-udredt dyspepsi uden alarmsymptomer. 1a A
3 1. grads slægtninge til patienter med noncardia ventrikelcancer bør testes for H. pylori. 3b B
4 NSAID naive patienter, der skal langtidsbehandles med NSAID, bør testes for H. pylori. 1b A
5 Ved uforklaret jernmangel og jernmangelanæmi kan H. pylori status bestemmes. 2a B
6 H. pylori test kan forsøges ved funktionel dyspepsi, men den symptomatiske effekt af eradikation er beskeden. 1a A
7 H. pylori infektion og/eller eradikation har ingen relation til tilstedeværelsen eller intensiteten af GERD. 1a A
  Hvordan skal man teste for H. pylori infektion?    
8 Ikke-skoperede patienter testes med pusteprøve (UBT) eller fæces antigen test (FAT)/stool antigen test (SAT) 1a A
9 Gastroskoperede patienter testes med hurtig urease test (RUT) 1a A
10 Ved negativ biopsibaseret H. pylori test hos patienter med blødende ulcus bør supplerende Helicobacter pylori diagnostik gennemføres. 2a B
11 PPI behandling bør stoppes 2 uger forud for H. pylori test 1b A
12 Antibiotika bør stoppes 4 uger inden H. pylori test 2a B
  Hvilken behandling skal vælges?    
13 Alle inficerede patienter med peptisk ulcussygdom (ulcus ventriculi, ulcus duodeni, anasto-moseulcus); tidligere ulcussygdom, cancer ventriculi samt MALT-lymfom skal tilbydes H. pylori eradikationskur. 1a A
14 7-dages triple-kur med PPI og clarithromycin kombineret med metronidazol eller amoxicillin er førstevalgsbehandling. 1a A
15 Ved behandlingssvigt anbefales 2-ugers 4-stofsbehandling med bismuthsubsalicylat, tetracyklin, metronidazol og PPI. 1a A
16 PPI behandling er mere effektivt som ulcusprofylakse end H. pylori eradikationsbehandling til højrisikopatienter i langtids-NSAID behandling. 1b A
  Kontrol efter eradikationsbehandling    
17 H. pylori test bør tilbydes til alle patienter, som har fået eradikationskur. 4 D
18 Alle patienter med ulcussygdom, patienter der er behandlet for noninvasiv ventrikelcancer og patienter med MALT lymfom skal testes efter afsluttet kur for at sikre eradikation 3a B
19 Testning efter eradikationskur bør tidligst foretages 4 uger efter afsluttet behandling 2b B
20 Urea pusteprøve, fæces antigentest og ureasetest/histologi af ventrikelbiopsier kan anvendes til kontrol efter eradikationskur. 1a A

 

 

 

 

 

Indledning

Baggrund

Skønsmæssigt 20 % af alle danskere er inficeret med H. pylori. På grund af et kohortefænomen er hyppigheden højere med stigende alder og meget få børn og unge er i dag smittet. Op til 85 % af alle inficerede udvikler ingen komplikationer eller symptomer. Omkring 15 % bliver syge eller dør af infektionen. Den kumulerede risiko for at dø af H. pylori infektion inden 85-års alderen er beregnet til 1:35 for mænd og 1:60 for kvinder1 . Der er en veletableret sammenhæng til peptisk ulcussygdom, noncardia ventrikelcancer og MALT lymfom i ventriklen, mens sammenhængen til funktionel dyspepsi og visse lidelser udenfor øvre mavetarmkanal er kontroversiel.

Emneopdelt gennemgang

Hvem skal testes for H. pylori?

Absolutte indikationer:
  • Ukompliceret og kompliceret peptisk ulcussygdom (ulcus ventriculi, ulcus duodeni, anastomoseulcus)
  • Tidligere ulcussygdom
  • MALT-lymfom
  • Cancer ventriculi

Kommentar: Internationale guidelines2-5 er enige om ovenstående indikationer. I modsætning til tidligere anbefales det i dag, at alle patienter med duodenalsår testes inden eradikationsbehandling, idet Helicobacter prævalensen blandt disse patienter i Danmark og i andre vestlige lande nu kun er 40-60 %6-9 . Alle patienter med kompliceret ulcussygdom (blødning eller perforation) skal testes. H. pylori eradikation nedsætter risikoen for fornyet ulcusblødning (NNT=5)10-11 og forbedrer ulcushelingen efter operation for perforeret duodenalulcus12.

Relative indikationer:

  • Dyspepsi som led i ”test-and-treat”-strategi
  • 1. grads slægtninge til patienter med cancer ventriculi
  • Atrofisk gastritis § NSAID naive patienter som skal langtidsbehandles med NSAID
  • Funktionel dyspepsi
  • Uforklaret jernmangel anæmi

Kommentar: H. pylori test som led i test-and-treat strategi kan anvendes til patienter med dyspepsi uden alarm symptomer. Strategien anvendes primært i almen praksis. Rationalet bag test-and-treat strategien er, at nogle af patienterne med ikke-undersøgt dyspepsi ved første henvendelse vil have H. pylori-positiv ulcussygdom og derfor vil profitere af eradikationsbehandling.

Sammenlignet med gastroskopi som primær strategi til dyspepsipatienter uden faresignaler er H. pylori-testand-treat strategien fundet omkostningseffektiv og sikker13-14. I områder med lav prævalens af H. pylori er den symptomatiske effekt af strategier baseret på hhv. helicobactertest og empirisk syrehæmmende behandling stort set ligeværdige15-17. Ved vedvarende faldende prævalens af H. pylori må anbefalingerne derfor revurderes. Den europæiske guideline (Maastricht IV)5 anbefaler at 1. grads slægtninge til patienter med ventrikelcancer testes for H. pylori pga. en øget risiko for sygdommen hos børn (50 % øget risiko) og hos søskende (3 gange øget risiko). Den øgede risiko synes primært medieret af H. pylori infektion. Atrofisk gastritis er associeret med en øget risiko for progression til ventrikelcancer. Det er usikkert om eradikation af H. pylori nedsætter risikoen, men eradikationsbehandling anbefales ved svær atrofi5. H. pylori og NSAID er uafhængige og synergistiske risikofaktorer for udvikling af peptisk ulcus og ulcusblødning18. Risikoen for at NSAID brugere udvikler ulcussygdom er relateret til behandlingsvarighed, med den største risiko inden for de første 3 måneder19, og eradikation reducerer signifikant risikoen for udvikling af ulcussygdom hos NSAID naive patienter mens dette ikke kan dokumenteres hos kroniske NSAID-brugere20. Det er uvist hvor langvarig en NSAID behandling skal være før NSAID naïve patienter skal tilbydes eradikation, men der er påvist effekt efter både 8 og 26 ugers NSAID behandling20. Der foreligger ingen undersøgelser af effekten af H. pylori eradikation hos ASA-naïve patienter. Eradikation af H. pylori reducerer risikoen for udvikling af ulcus sygdom men eliminerer den ikke, hvorfor ulcusprofylakse fortsat er indiceret hos højrisiko patienter i NSAID/ASA behandling20-21.

H. pylori test – og dermed eradikationsbehandling ved positiv test – kan forsøges ved funktionel dyspepsi men den symptomatiske effekt er beskeden. H. pylori eradikation medfører symptomlindring hos 8-10 % af inficerede patienter (NNT 12)5-22 og forebygger senere ulcusudvikling23.

Jernmangel og jernmangelanæmi ses med øget hyppighed ved H. pylori infektion. Ved uforklaret jernmangel og jernmangelanæmi kan H. pylori status bestemmes og eradikationsbehandling iværksættes24-25

Hvem skal behandles for H. pylori infektion?

Iværksættelse af H. pylori eradikationsbehandling forudsætter altid, at der findes en verificeret H. pylori infektion. Nedenstående behandlingsindikationer afspejler ovenstående indikationer for testning. Såfremt en patient er testet positiv for H. pylori bør patienten tilbydes eradikationsbehandling uanset testindikationen.

Indikationer:

  • Ukompliceret og kompliceret peptisk ulcussygdom (ulcus ventriculi, ulcus duodeni, anastomoseulcus)
  • Tidligere ulcussygdom
  • MALT-lymfom
  • Cancer ventriculi
  • Dyspepsi som led i ”test and treat”-strategi
  • 1. grads slægtninge til patienter med noncardia cancer ventriculi
  • Svær atrofisk gastritis
  • NSAID-naïve patienter, som skal langtidsbehandles med NSAID
  • Funktionel dyspepsi
  • Uforklaret jernmangelanæmi

Kommentar: Det har været diskuteret om infektion med H. pylori beskytter mod reflukssygdom (GERD) og der har derfor været bekymring for om eradikation kan forværre eller udløse GERD. Der er i dag evidens for at eradikation af H. pylori ikke påvirker hyppigheden af GERD og ikke har betydning for udviklingen af GERD hos asymptomatiske personer26-28

Hvordan skal man teste for H. pylori infektion?

  • Gastroskoperede patienter testes med hurtig urease test (RUT)
  • Ikke-skoperede patienter testes med pusteprøve (UBT) eller fæces antigen test (FAT)/stool antigen test (SAT)
  • Ved ulcusblødning kan RUT være falsk negativ. Negativ RUT test bør udløse supplerende diagnostik (histologi, UBT eller FAT)
  • Ved kontrol af eradikation testes tidligst 4 uger efter afsluttet antibiotikabehandling
  • PPI pauseres optimalt i 14 dage og som et minimum i 7 dage og antibiotika pauseres 4 uger inden testning

Kommentar: Metoder til diagnostik af H. pylori kan inddeles i invasive (kræver gastroskopi og biopsi) og noninvasive tests29. Karakteristika, fordele og ulemper er resumeret i skemaet nedenfor. 

Type

Navn

Princip

Test karakteristika

Bemærkning

Invasiv

Hurtig urease test

(RUT – rapid urease test)

Biopsi fra ventriklen:

H. pylori urease spalter urea (karbamid) til ammoniak og kuldioxid. – ammoniak betinger øget pH med farveskift af pH indikator 

Sensitivitet: ~95%

Specificitet: 85-95%

Svar indenfor 1/2 time til 24 timer.

Patienter i PPI behandling bør biopteres fra både antrum og corpus (øger sensitiviteten) 

Invasiv

Histologi

Påvisning af H. pylori ved mikroskopi af ventrikelbiopsier

Sensitivitet: 50-95%

Specificitet: >95%

Afhænger af antal og størrelse af biopsier samt biopsisteder

Invasiv

Dyrkning med resistensbestemmelse

Påvisning af H. pylori ved dyrkning fra biopsier.

Testning af følsomhed for metronidazol og clarithromycin 

Sensitivitet: 50-95%

Specificitet: >95%

Sensitivitet afhænger af antal biopsier, transporttid og metodik.

Bruges meget sjældent i klinisk praksis – men kan vejlede mhp. antibiotika ved behandlings-svigt

Non-

invasiv

Urea pusteprøve

(UBT – urea breath test)

H. pylori urease spalter peroralt indtaget 13C-urea bl.a. til 13C-mærket kuldioxid, der måles i udåndingsluften

Sensitivitet: >95%

Specificitet: >95%

 

Non-invasiv

Fæces antigen test (FAT)

(SAT - stool antigen test)

Påviser H. pylori antigen i fæces ved immunoassay

Sensitivitet: ~95%

Specificitet: ~95%

Udføres på SSI samt i enkelte regioner

Non-invasiv

Antistof tests

Påviser IgG antistoffer mod H. pylori i blod, spyt eller urin

Sensitivitet: 90-97%

Specificitet: 50-96%

Skelner ikke mellem aktiv og tidligere infektion. Anbefales ikke til klinisk brug

Som noninvasiv test anbefales UBT eller FAT/SAT, som er ligeværdige både til primær diagnostik og til kontrol efter eradikation. Som gastroskopi-baseret test anvendes RUT eller histologi. 

Brug af PPI og antibiotika forud for diagnostik kan bevirke falsk negative resultater. PPI bør pauseres i 14 dage (som et minimum i 7 dage) og antibiotika mindst 1 måned før H. pylori diagnostik2,4-5. Hos patienter i PPI-behandling kan sensitiviteten øges ved flere biopsier fra både antrum og corpus ventriculi til både RUT og histologi. Kontrol af eradikationsbehandling bør tidligst ske 4 uger efter afsluttet kur5

Øvre gastrointestinal blødning medfører nedsat sensitivitet og specificitet af RUT, UBT og fæces antigen test30. Ved øvre gastrointestinal blødning anbefales biopsier til RUT. Hvis RUT er negativ skal der foretages UBT eller FAT/SAT senere i forløbet, alternativt RUT, hvis der gøres kontrolgastroskopi. 

Hvilken behandling skal vælges?

Førstevalgsbehandling: Triple-kur (7 dage) med clarithromycin (500 mg x 2) kombineret med amoxicillin (1 g x 2) eller metronidazol (500 mg x 2) samt PPI (standarddosis x 2). 

Andenvalgsbehandling/ved behandlingssvigt: 4-stofs kur (14 dage) med PPI (standarddosis x 2), bismuthsubsalicylat (125 mg x 4), tetracyklin (250 – 500 mg x 4) samt metronidazol (250 mg x 4).

Såfremt bismuthsubsalicylat ikke er tilgængeligt kan fornyet triplekur (14 dage) med ny antibiotikakombination anvendes: amoxicillin (1 g x 2) eller tetracyklin (500 mg x 2) kombineret med metronidazol (500 mg x 2) samt PPI (standard dosis x 2). 

Kommentar: Triple-kur anbefales fortsat som førstevalgsbehandling så længe clarithromycin resistensen i Danmark er forholdsvis lav (<10 %). Probiotika har i flere metaanalyser vist at kunne øge eradikationsraten og mindske bivirkningsfrekvensen. De inkluderede studier er imidlertid meget heterogene hvorfor der for nuværende ikke kan gives specifikke anbefalinger om valg af probiotika og doser31. 4-stofsbehandling har vist sig mere effektiv som andenvalgsbehandling end fornyet triple-kur2-3,32. Eradikationsraten øges marginalt (med cirka 5 %) hvis behandlingsvarighed forlænges til 10 - 14 dages ved førstegangsbehandling5, men dette emne er ikke tilstrækkeligt undersøgt ved andengangsbehandling33. Bismuthsubsalicylat er ikke markedsført i Danmark men kan fremstilles magistrelt. 

Såfremt man ved behandlingssvigt vælger triple-kur bør behandlingsvarigheden forlænges til 14 dage34.

Sekvensterapi (PPI og amoxicillin i 5 dage efterfulgt af triplekur med PPI, clarithromycin og metronidazol i 5 dage) kan være et alternativ ved behandlingssvigt, men der er sparsom evidens for effektiviteten i vores del af verden.

Patienter, som er opereret for blødende eller perforeret ulcus, kan sjældent opstarte eradikationsbehandling i den umiddelbare postoperative fase (nyopereret patient etc.). Det anbefales at opstarte behandling i den umiddelbare postoperative periode, når patienten kan indtage per os5,35. Eradikation indenfor 120 dage efter endoskopisk verificeret ulcusblødning nedsætter recidivrisikoen36.

Kontrol efter eradikationsbehandling

  • For at sikre vellykket eradikation bør H. pylori test tilbydes til alle patienter, der har fået eradikationskur 
  • Patienter med absolut indikation for eradikationsbehandling skal testes efter afsluttet kur

Kommentar: Fravær af symptomer er en upålidelig markør for fortsat H. pylori infektion efter eradikationsbehandling. Eradikationsraten i almindelig klinisk praksis i Danmark er skønsmæssigt 80 %. Alle patienter bør derfor testes for at sikre vellykket eradikation. Som et minimum skal alle patienter med absolut indikation for eradikationsbehandling (peptisk ulcus, MALT lymfom, operativ behandling af ventrikelcancer) testes 4 uger efter afsluttet kur. Til kontrol af eradikation kan anvendes urea pusteprøve, fæces antigentest eller histologi.

Forfattere og korrespondance

Peter Bytzer (tovholder), Jens Dahlerup, Jens Ravn Eriksen, Dorte Jarbøl, Steffen Rosenstock, Signe Wildt

Korrespondance:

Professor, overlæge, ph.d. Peter Bytzer, Medicinsk afdeling, Køge Sygehus, Lykkebækvej 1, 4600 Køge

Status

Første udkast   juni 2009 
Diskuteret til Aarsmødet sep 2009
Korrigeret udkast sep 2009
Endelig guideline nov 2010
Revideret guideline sep 2015
Guideline skal revideres senest sep 2019

Afgrænsning af emnet

Denne vejledning gælder diagnostik og behandling af Helicobacter pylori infektion hos alle typer af patienter med og uden gastroenterologiske symptomer, både i primær- og sekundærsektoren.

Litteratur søgning

Litteratur søgning afsluttet dato: 01.07.2015

Søgning i PubMed, Cochrane. Søgeord: Helicobacter pylori, diagnosis, drug therapy, guidelines, NSAID, acetylsalicylic acid, treatment, eradication.

Interessekonflikter

References

(1) Axon A, Forman D. Helicobacter gastroduodenitis: a serious infectious disease. BMJ 1997; 314(7092):1430-1431.

(2) Chey WD, Wong BC. American College of Gastroenterology guideline on the management of Helicobacter pylori infection. AJG 2007; 102(8):1808-1825.

(3) Malfertheiner P, Megraud F, O'Morain C, Hungin AP, Jones R, Axon A et al. Current concepts in the management of Helicobacter pylori infection-- the Maastricht 2-2000 Consensus Report. APT 2002; 16(2):167-180.

(4) Malfertheiner P, Megraud F, O'Morain C, Bazzoli F, El-Omar E, Graham D et al. Current concepts in the management of Helicobacter pylori infection: the Maastricht III Consensus Report. Gut 2007; 56(6):772-781.

(5) Malfertheiner P, Megraud F, O'Morain CA, Atherton J, Axon AT, Bazzoli F et al. Management of Helicobacter pylori infection--the Maastricht IV/ Florence Consensus Report. Gut 2012; 61(5):646-664.

(6) Søndergaard B, Bytzer P. H pylori infection is no longer the major cause of peptic ulcer in Copenhagen County. Gastroenterology 2006; 130(suppl 2):A268.

(7) Bytzer P, Teglbjærg PS, Danish Ulcer Study Group. Helicobacter pylori-negative duodenal ulcers: Prevalence, clinical characteristics and prognosis - Results from a clinical trial with 2 year follow-up. AJG 2001; 96:1409-1416.

(8) Rosenstock SJ, Jorgensen T, Bonnevie O, Andersen LP. Does Helicobacter pylori infection explain all socio-economic differences in peptic ulcer incidence? Genetic and psychosocial markers for incident peptic ulcer disease in a large cohort of Danish adults. Scand J Gastroenterol 2004; 39(9):823-829.

(9) Aro P, Storskrubb T, Ronkainen J, Bolling-Sternevald E, Engstrand L, Vieth M et al. Peptic ulcer disease in a general adult population: the Kalixanda study: a random population-based study. Am J Epidemiol 2006; 163(11):1025-1034.

(10) Gisbert JP, Khorrami S, Carballo F, Calvet X, Gene E, Dominguez-Munoz E. Meta-analysis: Helicobacter pylori eradication therapy vs. antisecretory non-eradication therapy for the prevention of recurrent bleeding from peptic ulcer. APT 2004; 19(6):617-629.

(11) Gisbert JP, Calvet X, Feu F, Bory F, Cosme A, Almela P et al. Eradication of Helicobacter pylori for the prevention of peptic ulcer rebleeding. Helicobacter 2007; 12(4):279-286.

(12) El-Nakeeb A, Fikry A, bd El-Hamed TM, Fouda eY, El AS, Youssef T et al. Effect of Helicobacter pylori eradication on ulcer recurrence after simple closure of perforated duodenal ulcer. Int J Surg 2009; 7(2):126-129.

(13) Ford AC, Qume M, Moayyedi P, Arents NL, Lassen AT, Logan RF et al. Helicobacter pylori "test and treat" or endoscopy for managing dyspepsia: an individual patient data meta-analysis. Gastroenterology 2005; 128(7):1838-1844.

(14) Delaney BC, Moayyedi P, Forman D. Initial management strategies for dyspepsia (Cochrane review). The Cochrane Library 2003;(4):1-51.

(15) Delaney BC, Qume M, Moayyedi P, Logan RF, Ford AC, Elliott C et al. Helicobacter pylori test and treat versus proton pump inhibitor in initial management of dyspepsia in primary care: multicentre randomised controlled trial (MRC-CUBE trial). BMJ 2008; 336(7645):651-654.

(16) Jarbøl DE, Kragstrup J, Støvring H, Havelund T, Schaffalitzky de Muckadell OB. Proton pump inhibitor or testing for Helicobacter pylori as the first step for patients presenting with dyspepsia? A cluster-randomized trial. American Journal of Gastroenterology 2006; 101:1200-1208.

(17) Ford AC, Moayyedi P, Jarbol DE, Logan RF, Delaney BC. Meta-analysis: Helicobacter pylori'test and treat' compared with empirical acid suppression for managing dyspepsia. APT 2008; 28(5):534-544.

(18) Huang JQ, Sridhar S, Hunt RH. Role of Helicobacter pylori infection and non-steroidal anti-inflammatory drugs in peptic-ulcer disease: a meta-analysis. Lancet 2002; 359(9300):14-22.

(19) Gabriel S, Jaakkimainen L, Bombardier C. Risk for serious gastrointestinal complications related to use of nonsteroidal anti-inflammatory drugs. Ann Intern Med 1991; 115:787-796.

(20) Vergara M, Catalan M, Gisbert JP, Calvet X. Meta-analysis: role of Helicobacter pylori eradication in the prevention of peptic ulcer in NSAID users. APT 2005; 21(12):1411-1418.

(21) Lai KC, Lam SK, Chu KM, Wong BC, Hui WM, Hu WH et al. Lansoprazole for the prevention of recurrences of ulcer complications from long-term low-dose aspirin use. N Engl J Med 2002; 346(26):2033-2038.

(22) Moayyedi P, Soo S, Deeks J, Delaney B, Harris A, Innes M et al. Eradication of Helicobacter pylori for non-ulcer dyspepsia. Cochrane Database Syst Rev 2006;(2):CD002096.

(23) Hsu PI, Lai KH, Lo GH, Tseng HH, Lo CC, Chen HC et al. Risk factors for ulcer development in patients with non-ulcer dyspepsia: a prospective two year follow up study of 209 patients. Gut 2002; 51(1):15-20.

(24) Muhsen K, Cohen D. Helicobacter pylori infection and iron stores: a systematic review and meta-analysis. Helicobacter 2008; 13(5):323-340.

(25) Wenzhen Y, Yumin L, Kehu Y, Bin M, Quanlin G, Donghai W et al. Iron deficiency anaemia in Helicobacter pylori infection: meta-analysis of randomized controlled trials. SJG 2010; 45:665-676.

(26) Harvey RF, Lane JA, Murray LJ, Harvey IM, Donovan JL, Nair P. Randomised controlled trial of effects of Helicobacter pylori infection and its eradication on heartburn and gastro-oesophageal reflux: Bristol helicobacter project. BMJ 2004; 328(7453):1417-1420.

(27) Fallone CA, Barkun AN, Mayrand S, Wakil G, Friedman G, Szilagyi A et al. There is no difference in the disease severity of gastro-oesophageal reflux disease between patients infected and not infected with Helicobacter pylori. APT 2004; 20(7):761-768.

(28) Nordenstedt H, Nilsson M, Johnsen R, Lagergren J, Hveem K. Helicobacter pylori infection and gastroesophageal reflux in a population-based study (The HUNT Study). Helicobacter 2007; 12(1):16-22.

(29) Braden B. Diagnosis of Helicobacter pylori infection. BMJ 2012; 344:e828.

(30) Gisbert JP, Abraira V. Accuracy of Helicobacter pylori diagnostic tests in patients with bleeding peptic ulcer: a systematic review and meta-analysis. AJG 2006; 101(4):848-863.

(31) Li BZ, Threapleton DE, Wang JY, Xu JM, Yuan JQ, Zhang C et al. Comparative effectiveness and tolerance of treatments for Helicobacter pylori: systematic review and network meta-analysis. BMJ 2015; 351:h4052.

(32) Hojo M, Miwa H, Nagahara A, Sato N. Pooled analysis on the efficacy of the second-line treatment regimens for Helicobacter pylori infection. Scand J Gastroenterol 2001; 36(7):690-700.

(33) Fischbach LA, van Zanten S, Dickason J. Meta-analysis: the efficacy, adverse events, and adherence related to first-line anti-Helicobacter pylori quadruple therapies. APT 2004; 20(10):1071-1082.

(34) Calvet X, Garcia N, Lopez T, Gisbert JP, Gene E, Roque M. A meta-analysis of short versus long therapy with a proton pump inhibitor, clarithromycin and either metronidazole or amoxycillin for treating Helicobacter pylori infection. APT 2000; 14(5):603-609.

(35) Gisbert JP, Pajares JM. Helicobacter pylori infection and perforated peptic ulcer prevalence of the infection and role of antimicrobial treatment. Helicobacter 2003; 8(3):159-167.

(36) Chang SS, Hu HY. Helicobacter pylori Eradication within 120 Days Is Associated with Decreased Complicated Recurrent Peptic Ulcers in Peptic Ulcer Bleeding Patients. Gut Liver 2015; 9(3):346-352.


Print   Email